Det er en krævende proces at bruge læse- og skriveteknologi

Jeg har efterhånden haft mange børn i individuelle 1:1-forløb – og det fungerer virkelig godt. Heldigvis er børn ikke ens. De kommer med forskellige personligheder, forskellige faglige forudsætninger og ikke mindst forskellige udfordringer.

Nogle børn har allerede knækket koden til, hvordan hjælpemidlerne bedst bruges, mens andre kæmper med helt basale færdigheder, som gør det svært at komme i gang. Og netop derfor er det så vigtigt med en individuel tilgang, hvor vi kan tage udgangspunkt i lige præcis dét, barnet har brug for.

Når hjælpemidlerne ikke løser det hele

Der kan let opstå en misforståelse om, at "når bare barnet får de rigtige hjælpemidler, så kører det". Men sådan er virkeligheden sjældent. Hjælpemidler som ordforslag, oplæsning og tale-til-tekst er fantastiske, men de kræver en vis grundforståelse for sprog og struktur for at kunne bruges effektivt.

Et godt eksempel er diktat – en opgave, som ved første øjekast virker simpel: Skriv ét ord fra en sætning. Men for en elev med læse- og skrivevanskeligheder er det en kompleks og trættende proces:

  • Lytte til oplæsningen af hele sætningen

  • Forstå betydningen og identificere det ord, de skal skrive

  • Huske ordet, mens de overvejer dets lyde og bogstaver

  • Gætte sig frem til ukendte lyde – måske med en stjerne (*) som hjælp

  • Lytte sig gennem ordforslag for at finde det rigtige ord

  • Markere og lytte til sætningen igen – lyder det rigtigt?

    Og hvis de ikke finder ordet første gang? Så starter de forfra. Imens er klassen måske gået videre til næste opgave. Det er ikke svært at forestille sig, hvor hurtigt motivationen kan falde.

    I de individuelle forløb arbejder jeg netop med denne kompleksitet. Jeg tager én ting ad gangen, og jeg målretter øvelser og støtte, så barnet gradvist får styr på både hjælpemidler og grundlæggende færdigheder som:

  • Bogstavernes lyde og stavemønstre

  • Lytteforståelse og hukommelsesstrategier

  • Struktur i opgaveløsningen

  • Tryghed og tro på egne evner

    Der er tid og plads til at stoppe op, gentage, forklare på nye måder og finde ud af, hvad der faktisk virker for det enkelte barn. Små skridt, stor forskel Det handler ikke om at knække det hele på én gang. Det handler om at tage små, men målrettede skridt og dele det op i bidder, så det bliver overkommenligt. For når barnet føler sig mødt og forstået, og når redskaberne giver mening, så sker der noget. De vokser med opgaven og oplever succes. Og lige pludselig tør de tro på, at de faktisk godt kan, og det kan de også.

    For nylig skrev en mor til mig, at hendes søn var begyndt at blive mere bevidst grammatisk og tænke over ting, som han aldrig før havde været klar over. Det rører mig hver gang – for det viser, hvor langt små skridt kan føre, når barnet får den rette støtte

Næste
Næste

Ventetiden koster: Ordblindhed forsvinder ikke af sig selv