Hvordan kan ordblinde elever stå stærkt til prøverne?

For nylig læste jeg et debatindlæg i Politiken, som satte tanker i gang hos mig. For hvor meget handler det egentlig om prøverne – og hvor meget handler det i virkeligheden om, at ordblinde elever får de rette redskaber og rammer?

I dette indlæg deler jeg mine erfaringer med, hvad der skal til, for at ordblinde elever kan stå stærkt – både til prøverne og i deres videre skolegang. I debatindlægget blev det fremhævet, at teknologien kan spænde ben – især hvis den svigter til afgangsprøverne. Og ja, det kan ske. Men min erfaring er, at udfordringen ofte begynder langt tidligere: Mange skoler formår endnu ikke at skabe de rammer, der giver eleverne mulighed for at lære at bruge hjælpemidlerne rigtigt.

Når ordblinde elever får undervisning i teknologien og træning i at anvende den, kan de faktisk være på lige fod med deres klassekammerater. Det er dog vigtigt at huske, at ordblindhed viser sig forskelligt – og derfor kan en individuel vurdering være nødvendig.

Kan ordblinde klare retskrivningsprøven?

Tidligere mente jeg, at retskrivningsprøven var en urimelig udfordring for ordblinde. Men i dag oplever jeg, at elever, som er godt klædt på med både hjælpemidler og undervisning i grammatik, kan klare prøven på samme niveau som andre.

Det kræver selvfølgelig, at teknologien virker. Men gevinsten er stor: Eleverne får en vigtig sproglig viden, som styrker dem både skriftligt og mundtligt – også langt ud over folkeskolen.

12 teknologiske skrivestrategier

I mit speciale undersøgte jeg, hvordan fire ordblinde elever brugte programmet AppWriter, når de skulle skrive enkeltord. De trak på hele 12 teknologiske strategier, bl.a.:

  • Skriv lydret

  • Brug morfemer

  • Ordforslag

  • Indstillinger

  • Slet bagfra

  • Jokertegn/stjerne

  • Tale-til-tekst

  • Hvide og blå bokse

  • Autoudfyldning

  • Tid+-

  • Auditiv feedback

  • Ordbog

Fire af strategierne kræver en særlig forklaring, fordi de ikke direkte handler om at skrive enkeltord:

🔹 Indstillinger – eleverne skal være bevidste om, hvordan indstillingerne tilpasses den konkrete opgave.
🔹 Auditiv feedback – eleverne tjekker, om ordet er korrekt, ved at lytte til det. Funktionen er mere end blot en læseforståelsesstrategi.
🔹 Autoudfyldning – kendes fra Word, men findes også i AppWriter, hvor programmet ’gætter’ ord ud fra konteksten.
🔹 Tid+- – handler om, at eleverne må vurdere, hvor meget tid de vil bruge på at finde bestemte ord – alt efter opgavens formål.

Lige krav – men med de rette værktøjer

For mig er det vigtigt, at ordblinde elever mødes med de samme krav og forventninger som andre – ikke for at gøre det sværere, men for at de ikke skal føle sig anderledes. Det styrker dem også i deres fremtidige muligheder.

Og måske vil AI i fremtiden give endnu mere støtte – ikke kun til ordblinde, men til os alle.

👉 I mit næste blogindlæg deler jeg erfaringer med portfolio-arbejde, og hvordan det kan bidrage til ordblinde elevers læring.

Næste
Næste

At vokse op med ordblindhed – Synne og Ellas historie