Er ordblindhed et handicap eller en sygdom?

Er ordblindhed en sygdom, et handicap eller en diagnose? Og hvad betyder det egentlig at være ordblind?

Det kan være svært at forstå, hvad ordblindhed er, både for børn, forældre og klassekammerater.

På et af mine seneste kurser fortalte en pige, at de havde talt om ordblindhed i hendes klasse. Under samtalen var der blevet brugt forskellige betegnelser. Nogle mente, at ordblindhed var en sygdom, andre kaldte det et handicap, en mutation eller en diagnose.

Det fik os til at tale om, hvad ordblindhed egentlig betyder, og hvordan det påvirker den måde, man lærer at læse og stave på.

For ordblindhed handler om meget mere end at have svært ved at læse en tekst eller stave et ord.

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed, også kaldet dysleksi, er en medfødt og vedvarende vanskelighed med at lære at læse og stave.

Ordblindhed er især kendetegnet ved vanskeligheder med at koble bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Det gør det sværere at afkode nye og ukendte ord og at udvikle en sikker stavning.

Det betyder ikke, at børn med ordblindhed ikke kan lære at læse og skrive. Men de har ofte brug for en mere systematisk og målrettet undervisning samt forskellige strategier og hjælpemidler.

Og noget af det vigtigste at forstå er, at ordblindhed ikke har noget med intelligens at gøre.

Er ordblindhed en sygdom?

Nej, ordblindhed er ikke en sygdom. Man bliver ikke syg af at være ordblind, og ordblindhed er heller ikke noget, der kan helbredes med medicin eller behandling.

Ordblindhed er en vedvarende funktionsnedsættelse, som især påvirker udviklingen af læse- og stavefærdigheder.

Det betyder, at vanskelighederne ikke nødvendigvis forsvinder med alderen. Men med den rette undervisning kan børn med ordblindhed udvikle deres færdigheder og lære strategier, der gør det lettere at læse, stave og skrive.

Er ordblindhed et handicap?

Ja, ordblindhed kan betragtes som et handicap, fordi det er en varig funktionsnedsættelse, som kan skabe barrierer i hverdagen.

Hvor meget ordblindheden opleves som et handicap, afhænger blandt andet af de krav, barnet møder, og hvilken støtte der er til rådighed.

Forestil dig eksempelvis en elev, der skal læse en lang fagtekst i naturfag.

Hvis eleven selv skal afkode hvert eneste ord, kan det kræve så meget energi, at der næsten ikke er overskud til at forstå indholdet.

Men hvis teksten er digitalt tilgængelig, og eleven kan bruge oplæsning, bliver det lettere at arbejde med det faglige indhold.

Her er det ikke barnets intelligens eller faglige forståelse, der har ændret sig. Det er mulighederne for at få adgang til teksten.

Det er netop derfor, jeg synes, det er så vigtigt at arbejde med læse- og skriveteknologi som en naturlig del af undervisningen.

Hvordan oplever børn selv deres ordblindhed?

En af pigerne på mit kursus forklarede sine læsevanskeligheder på en måde, som gjorde indtryk på mig:

"Min hjerne lærer bedst ved at huske, hvordan ord ser ud. Jeg kan ikke altid høre, hvordan bogstaverne i ordet 'spørgsmål' lyder sammen, men jeg kan genkende, hvordan ordet ser ud. Det er ligesom, at min hjerne tager et billede af ordet og husker det på den måde."

Hendes forklaring viser, hvordan hun selv oplever at lære og genkende ord.

Fagligt ved vi, at sikker ordgenkendelse udvikles gennem gentagne møder med skrevne ord, hvor forbindelsen mellem bogstaver, lyde og betydning gradvist bliver styrket.

Det er altså ikke sådan, at hjernen blot fotograferer hele ordet.

Men pigens oplevelse er vigtig, fordi den fortæller noget om, hvilke strategier hun forsøger at bruge, når afkodningen er vanskelig.

Det er netop den slags samtaler, jeg synes, er vigtige at have med børn med ordblindhed.

For når børn begynder at forstå deres egne vanskeligheder, får de også bedre muligheder for at arbejde bevidst med de strategier, der hjælper dem.

Derfor arbejder jeg med morfemer i ordblindeundervisningen

En af de strategier, jeg ofte arbejder med i min undervisning, er morfemer.

Morfemer er de mindste betydningsbærende dele af ord.

Eksempelvis kan ordet uvenlig opdeles i tre morfemer:

  • u er et forstavelsesmorfem, som ændrer ordets betydning.

  • ven er rodmorfemet, som bærer ordets grundbetydning.

  • lig er et afledningsmorfem, som er med til at danne et tillægsord.

Når børn lærer at undersøge, hvordan ord er opbygget, kan det styrke deres forståelse af sammenhængen mellem ords stavemåde, betydning og opbygning.

For børn med ordblindhed kan arbejdet med morfemer være en vigtig supplerende strategi til den lydlige afkodning.

Det betyder ikke, at vi skal holde op med at arbejde med bogstavernes lyde.

Tværtimod kombinerer jeg arbejdet med lyde, morfemer og læse- og skriveteknologi, så barnet får flere strategier at trække på.

En lærer, som jeg samarbejder med, fortalte mig for nylig:

"Jeg kan se en tydelig fremgang. Eleven, som ellers har haft store fonologiske udfordringer, er begyndt at tænke i morfemer. Det har virkelig gjort en forskel."

Det er den slags udvikling, jeg gerne vil skabe i min undervisning.

At barnet ikke kun lærer en enkelt strategi, men gradvist udvikler en større værktøjskasse til læsning og stavning.

Hvorfor bliver børn med ordblindhed trætte af at læse?

Noget, som jeg også synes, vi skal være opmærksomme på, er den energi, børn med ordblindhed ofte bruger på læsning. En anden pige fortalte mig, at hun skulle læse 30 minutter derhjemme hver dag.

Hun forklarede:

"Jeg skal tit læse den samme sætning flere gange, og jeg bliver så træt, at jeg glemmer, hvad jeg har læst."

For mig er hendes fortælling et godt eksempel på, hvorfor vi skal være nysgerrige på, hvordan barnet oplever læsningen. Når afkodningen kræver meget opmærksomhed, kan der være færre ressourcer til at forstå og huske det, man læser.

Derfor er løsningen ikke nødvendigvis bare at bede barnet om at læse mere.

Vi skal også undersøge, hvordan barnet kan få støtte til afkodningen, arbejde med læseforståelse og bruge relevante hjælpemidler.

Eksempelvis kan lyttelæsning give barnet mulighed for at arbejde med tekster og fagligt indhold, som det ellers ville have svært ved at læse selvstændigt.

Samtidig skal den målrettede undervisning i læsning og stavning fortsætte.

Hvordan kan du støtte et barn med ordblindhed?

Som forælder eller lærer er noget af det vigtigste at møde barnet med forståelse og nysgerrighed.

Jeg vil især fremhæve fem ting:

1. Hjælp barnet med at forstå sin ordblindhed

Tal om, hvad ordblindhed betyder, og hvilke vanskeligheder barnet oplever. Det kan være med til at skabe en større forståelse af egne behov.

2. Vær opmærksom på barnets motivation

Gentagne nederlag med læsning og stavning kan påvirke barnets tro på egne evner. Derfor er det vigtigt at skabe situationer, hvor barnet oplever at lykkes.

3. Arbejd med konkrete læse- og stavestrategier

Barnet har brug for undervisning, der er tilpasset dets forudsætninger, og hvor der arbejdes systematisk med eksempelvis afkodning, stavning og morfemer.

4. Gør læse- og skriveteknologi til en naturlig del af hverdagen

Hjælpemidler som AppWriter, IntoWords og Nota kan give barnet bedre muligheder for at deltage i undervisningen. Men det kræver, at barnet lærer at bruge dem hensigtsmæssigt.

5. Giv barnet mulighed for at blive selvstændigt

Målet er ikke, at barnet altid skal have en voksen ved sin side. Målet er, at barnet udvikler strategier og lærer at vælge de hjælpemidler, der passer til den enkelte opgave.

Ordblindhed er ikke et udtryk for manglende evner

Når jeg underviser børn med ordblindhed, er det vigtigt for mig, at de forstår, at deres vanskeligheder med læsning og stavning ikke definerer, hvem de er.

Ordblindhed er en del af deres forudsætninger, men det fortæller ikke noget om deres intelligens, interesser eller muligheder for at udvikle sig.

Med den rette undervisning, struktur, støtte og læse- og skriveteknologi kan børn med ordblindhed få langt bedre muligheder for at deltage aktivt i skolen.

For mig handler ordblindeundervisning derfor ikke kun om at lære børn at læse og stave.

Det handler også om at give dem forståelse for deres egne vanskeligheder, styrke deres selvtillid og hjælpe dem med at blive mere selvstændige.

Har dit barn brug for hjælp til at læse, stave eller bruge sine hjælpemidler?

Hos Grib Ordblindheden tilbyder jeg individuel ordblindeundervisning, hvor jeg kombinerer danskfaglige strategier med læse- og skriveteknologi. Undervisningen tilpasses det enkelte barn med fokus på struktur, motivation og faglig udvikling.

Læs mere om min individuelle ordblindeundervisning her.

Camilla Jensen

Jeg er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i dansk didaktik med speciale i ordblindhed og læse- og skriveteknologi.

Jeg står bag Grib Ordblindheden, hvor jeg hjælper børn og unge med ordblindhed gennem individuel undervisning, små hold og målrettede forløb. Mit fokus er at give eleverne konkrete strategier, større selvstændighed og tro på egne evner.

https://www.gribordblindheden.dk
Forrige
Forrige

Hjælp dit ordblinde barn med afgangsprøven: Brug Litteraturlisteautomaten til kilder

Næste
Næste

Visuel støtte til ordblinde: Guide til de 7 fremstillingsformer