Mit barn er blevet testet ordblind. Hvad fortæller testen, og hvad gør vi nu?
Når et barn bliver testet ordblind, kan det vække mange følelser hos både barnet og forældrene. For nogle familier er resultatet en lettelse. Endelig er der en forklaring på, hvorfor læsning og stavning har været svært, selvom barnet har øvet sig og gjort sig umage.
Samtidig opstår der ofte nye spørgsmål:
Hvad betyder resultatet for mit barn?
Hvilken hjælp har barnet brug for?
Hvad kan vi forvente af skolen?
Hvordan støtter vi bedst derhjemme?
Ordblindetesten er vigtig, men testresultatet er ikke i sig selv en færdig plan for, hvilken hjælp barnet har brug for.
Hvad fortæller Ordblindetesten?
Ordblindetesten undersøger blandt andet barnets evne til at koble bogstaver og bogstavfølger sammen med sproglyde. Det kaldes fonologisk kodning.
Testresultatet placerer barnet i en af tre kategorier:
Rød kategori
Et resultat i den røde kategori betyder, at barnet er ordblind.
Barnet har markante vanskeligheder med hurtigt og sikkert at omsætte bogstaver til lyde og lyde til bogstaver. Det kan gøre det svært at læse nye ord, stave og udvikle en sikker læsning.
Gul kategori
Et resultat i den gule kategori betyder usikker fonologisk kodning.
Barnet er ikke testet ordblind, men kan stadig have betydelige læse- og stavevanskeligheder. Derfor kan barnet have brug for yderligere afdækning og en målrettet indsats.
Grøn kategori
Et resultat i den grønne kategori betyder, at testen ikke viser ordblindhed.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at barnet ikke har læse- eller skrivevanskeligheder. Vanskelighederne kan skyldes andre forhold, som skolen bør undersøge nærmere.
Hvad fortæller testen ikke?
Ordblindetesten fortæller ikke alt om barnets faglige forudsætninger.
Den fortæller eksempelvis ikke præcist:
hvor godt barnet forstår det, det læser eller lytter til
hvor stort et ordforråd barnet har
hvilke strategier barnet allerede bruger
hvordan barnet oplever sin ordblindhed
hvor selvstændigt barnet kan løse skoleopgaver
hvilken undervisning der passer bedst til barnet
To børn kan derfor begge være testet ordblinde og samtidig have meget forskellige behov. Det ene barn kan forstå svære tekster, når de bliver læst højt, men have svært ved selv at læse og skrive. Et andet barn kan også have brug for støtte til ordforråd, tekstforståelse og struktur.
Ordblindetesten skal derfor ses som begyndelsen på en nærmere afdækning, ikke som hele svaret.
Hvilken hjælp kan et ordblindt barn have brug for?
Et ordblindt barn kan fortsat udvikle sine læse- og stavefærdigheder. Undervisningen bør være tydelig, systematisk og tage udgangspunkt i barnets niveau. Det kan eksempelvis være relevant at arbejde med bogstavernes lyde, stavelsesdeling, morfemer og forskellige stavemønstre.
Barnet kan også have brug for læse- og skriveteknologi som AppWriter eller IntoWords.
Programmerne kan blandt andet hjælpe barnet med at:
få tekst læst højt
lytte til bøger og fagtekster
få ordforslag under skrivning
bruge tale-til-tekst
arbejde mere selvstændigt
Det er dog ikke nok, at programmerne bliver installeret. Barnet skal undervises i, hvordan funktionerne bruges i konkrete skoleopgaver.
Barnet kan også få adgang til lydbøger og skolematerialer gennem Nota. Her er det vigtigt, at barnet lærer at finde bøgerne og bruge lyttelæsning som en aktiv strategi.
Barnet har brug for at forstå sin ordblindhed
Ordblindhed betyder ikke, at barnet er mindre intelligent, mindre flittigt eller mindre fagligt dygtigt. Det betyder, at barnet har særlige vanskeligheder med at koble bogstaver og sproglyde hurtigt og sikkert sammen.
Barnet skal gerne opleve, at hjælpemidler og strategier ikke er tegn på, at det er dårligere end andre. Det er redskaber, som giver barnet bedre adgang til undervisningen og mulighed for at vise, hvad det ved.
Hvad kan forældre spørge skolen om?
Når dit barn er blevet testet ordblind, kan det være en god idé at bede om et møde med barnets lærer, læsevejleder eller ordblindelærer.
I kan blandt andet spørge:
Hvad har vores barn mest brug for hjælp til?
Hvilken undervisning bliver sat i gang?
Hvem har ansvaret for undervisningen og opfølgningen?
Hvilke læse- og skriveværktøjer får barnet adgang til?
Hvem lærer barnet at bruge dem?
Hvordan skal hjælpemidlerne bruges i de forskellige fag?
Skal barnet indmeldes i Nota?
Hvornår følger vi op på indsatsen?
Hvordan kan vi bedst støtte derhjemme?
Det kan være en fordel at få aftalerne skrevet ned, så det er tydeligt, hvad der skal ske, og hvem der har ansvaret.
Barnet skal ikke lære alle hjælpemidler på én gang
Når et barn lige er blevet testet ordblind, kan de mange nye programmer og funktioner virke overvældende. Barnet behøver ikke lære oplæsning, ordforslag, tale-til-tekst, udklipslæser, OCR, Nota og genvejstaster på én gang.
Begynd i stedet med få funktioner, der løser konkrete problemer:
Oplæsning, så barnet kan få adgang til tekster.
Indstillinger, så stemme og hastighed passer til barnet.
Ordforslag, så barnet får støtte under skrivning.
Når disse funktioner er blevet mere velkendte, kan der bygges videre. Det vigtigste er ikke, hvor mange funktioner barnet kender. Det vigtigste er, at barnet ved, hvilken funktion der kan hjælpe i en bestemt situation.
Testresultatet er begyndelsen
At få konstateret ordblindhed ændrer ikke, hvem barnet er. Men resultatet kan give barnet, familien og skolen en vigtig forklaring og et fælles udgangspunkt.
Det afgørende er ikke kun, at barnet bliver testet. Det afgørende er, hvad der sker bagefter, og at barnet får den rette undervisning, de rette hjælpemidler og hjælp til at bruge dem.
Har dit barn brug for hjælp til at komme godt i gang?
På mit LST BASIS-hold lærer børn trin for trin de grundlæggende funktioner i AppWriter og IntoWords.
Vi arbejder blandt andet med oplæsning, indstillinger, ordforslag, udklipslæser og lyttelæsning. Målet er, at barnet bliver mere trygt ved sine hjælpemidler og gradvist lærer at bruge dem mere selvstændigt i skolearbejdet.
Læs mere om LST BASIS-holdet
