Ordblindhed hos piger og drenge: Bliver piger overset?

Er der forskel på ordblindhed hos piger og drenge? Og hvorfor har der tidligere været flere drenge end piger, som blev testet ordblinde?

Gennem mit arbejde som lærer og ordblindekonsulent har jeg mødt både piger og drenge med ordblindhed, som har reageret meget forskelligt på deres vanskeligheder med læsning og stavning.

Nogle elever har tydeligt vist deres frustrationer, mens andre har forsøgt at skjule deres udfordringer og tilpasse sig undervisningen.

Det har fået mig til at tænke over, hvor vigtigt det er, at vi som lærere og forældre er opmærksomme på de forskellige måder, ordblindhed kan komme til udtryk på.

Er der flere ordblinde drenge end piger?

Tidligere har der været en tendens til, at flere drenge end piger blev undersøgt for ordblindhed.

Men nyere danske tal viser, at forskellen er blevet væsentligt mindre.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet blev 13 % af drengene og 12 % af pigerne i 9. klasse i skoleåret 2024/2025 testet ordblinde. Det er altså næsten lige mange.

International forskning har samtidig vist, at der kan være forskel på, hvilke børn skolerne opdager og henviser til undersøgelse for læsevanskeligheder.

Det rejser et vigtigt spørgsmål: Kan nogle børn med ordblindhed blive overset, fordi deres vanskeligheder ikke er tydelige i undervisningen?

Det har jeg selv oplevet eksempler på i mit arbejde med ordblinde elever.

Når ordblindhed kommer til udtryk som uro og manglende deltagelse

For nogle år siden overtog jeg en 6. klasse, hvor der gik to drenge med ordblindhed.

Den ene dreng deltog næsten ikke i danskundervisningen. Han var ofte urolig og havde svært ved at komme i gang med opgaverne.

Det handlede ikke om manglende vilje til at lære. Han havde ganske enkelt ikke fået den nødvendige støtte til at kunne deltage i undervisningen.

På det tidspunkt havde jeg allerede erfaring med undervisning af elever med læse- og stavevanskeligheder og med brugen af læse- og skriveteknologi.

Begge drenge fik derfor en grundig introduktion til de hjælpemidler, der kunne støtte dem i undervisningen.

Men det var ikke nok, at de lærte at bruge teknologien.

De havde også brug for at udvikle gode arbejdsvaner og strategier, så hjælpemidlerne blev en naturlig del af deres skolehverdag.

Vi arbejdede blandt andet med:

  • At bruge læse- og skriveteknologi i alle fag.

  • At skabe struktur i dokumenter og skoleopgaver.

  • At gøre undervisningsmaterialer digitalt tilgængelige.

  • At forberede læseopgaver og fremlæggelser.

  • At opbygge selvstændighed og tillid til egne evner.

Fra usikkerhed til faglig og personlig udvikling

Særligt hos den ene dreng oplevede jeg en stor forandring.

Han blev nysgerrig på læse- og skriveteknologien og opdagede hurtigt, hvor meget den kunne hjælpe ham.

Han begyndte at eksperimentere med forskellige funktioner og var ikke bange for at prøve noget nyt.

Samtidig arbejdede vi med at skabe mere forudsigelighed i undervisningen.

Hvis han eksempelvis skulle læse højt, fik han på forhånd at vide, hvilket tekststykke han skulle øve sig på. Det gav ham mulighed for at forberede sig og møde undervisningen med større tryghed.

Han vidste også, at han altid kunne spørge mig, hvis noget var svært.

Efterhånden begyndte han at deltage mere aktivt i undervisningen. Han udviklede sig både fagligt, personligt og socialt og oplevede i højere grad at være en del af klassens fællesskab.

Ved afgangsprøverne i 9. klasse opnåede han flotte resultater, og efterfølgende fortsatte han på en gymnasial uddannelse.

For mig er hans historie et eksempel på, hvor stor betydning den rette støtte, tydelig struktur og en tryg relation kan have for et barn med ordblindhed.

Kan ordblindhed hos piger være sværere at opdage?

Jeg har også undervist flere piger med ordblindhed, som har reageret anderledes på deres vanskeligheder.

På en af de skoler, hvor jeg tidligere arbejdede, var fire ud af 16 elever i en 9. klasse ordblinde. Alle fire var piger.

Flere af pigerne havde gennem deres skoletid forsøgt at tilpasse sig undervisningens rammer.

De gjorde, hvad der blev forventet, men det betød ikke nødvendigvis, at de havde det let.

Nogle havde vænnet sig til at holde sig tilbage i timerne, undgå bestemte opgaver eller skjule, hvor svært det faktisk var at læse og skrive.

Når et barn ikke forstyrrer undervisningen eller tydeligt giver udtryk for frustration, kan det være vanskeligere for omgivelserne at opdage, hvor meget barnet kæmper.

Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke gælder alle piger. Både piger og drenge kan reagere med uro, usikkerhed, tilbagetrækning eller ved at forsøge at skjule deres vanskeligheder.

Derfor skal vi være opmærksomme på det enkelte barn frem for at lade kønnet afgøre, hvilke tegn vi leder efter.

Tre års undervisning gjorde en forskel

Jeg underviste de samme piger gennem tre år, og i den periode oplevede jeg en tydelig udvikling.

Vi arbejdede løbende med deres danskfaglige kompetencer, brugen af læse- og skriveteknologi og forskellige strategier til læsning, stavning og skriftlig fremstilling.

Men undervisningen handlede også om noget andet.

Pigerne skulle opleve, at de kunne deltage aktivt i undervisningen, stille spørgsmål og vise, hvad de kunne.

Efterhånden turde de tage mere plads i klassen.

Fremlæggelser, som tidligere havde været forbundet med stor usikkerhed, blev lettere at gennemføre. De begyndte også at være mere åbne omkring deres ordblindhed og deres behov for hjælpemidler.

Jeg oplevede, at deres selverkendelse og tillid til egne evner fik stor betydning for deres udvikling.

Når de forstod deres egne vanskeligheder og samtidig vidste, hvilke strategier der kunne hjælpe dem, blev de mere selvstændige i undervisningen.

Tegn på ordblindhed hos piger og drenge

Ordblindhed kan komme til udtryk på mange måder, og tegnene er grundlæggende de samme hos piger og drenge.

Som forælder eller lærer kan du blandt andet være opmærksom på, om barnet:

  • Har svært ved at læse nye og ukendte ord.

  • Læser langsomt eller bruger meget energi på afkodning.

  • Har vedvarende vanskeligheder med stavning.

  • Undgår opgaver, hvor der skal læses eller skrives.

  • Har svært ved at komme i gang med skriftlige opgaver.

  • Bliver frustreret, usikker eller trækker sig fra undervisningen.

  • Bruger meget tid på lektier uden at opleve tilsvarende faglige resultater.

Disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at barnet er ordblind. Men de kan være en anledning til at undersøge barnets læse- og staveudvikling nærmere.

Det er vigtigt ikke kun at være opmærksom på de børn, som tydeligt viser deres frustrationer. De stille elever kan have lige så stort behov for hjælp.

Hvordan kan vi støtte piger og drenge med ordblindhed?

Uanset om barnet er en pige eller en dreng, har jeg gennem min undervisning erfaret, at nogle grundlæggende forhold har stor betydning.

1. Skab en tryg relation

Barnet skal opleve, at der er voksne, som lytter, forstår vanskelighederne og tror på dets muligheder for at udvikle sig.

2. Giv undervisningen en tydelig struktur

Forudsigelighed, overskuelige opgaver og konkrete mål kan gøre det lettere for barnet at deltage.

3. Arbejd systematisk med læse- og skriveteknologi

Det er ikke nok at have adgang til hjælpemidler som AppWriter eller IntoWords. Barnet skal lære at bruge dem aktivt og hensigtsmæssigt i forskellige fag.

4. Styrk barnets danskfaglige strategier

Arbejdet med blandt andet afkodning, stavning, morfemer og skriftlig fremstilling skal tilpasses barnets behov og udvikling.

5. Giv plads til selvstændighed og succesoplevelser

Barnet skal have mulighed for selv at afprøve strategier og erfare, at det kan lykkes, også når noget er svært.

Når ordblindhed bliver en naturlig del af barnets selvforståelse

Kort før sommerferien spurgte en af pigerne mig, om hendes ordblindhed mon kunne være forklaringen på, at hun havde svært ved at læse noder, når hun spillede klaver.

Jeg måtte være hende et svar skyldigt.

Men spørgsmålet gjorde indtryk på mig.

For mig viste det, hvor langt hun var kommet i sin forståelse af sig selv og sin ordblindhed.

Hun var nysgerrig på sine egne vanskeligheder og turde stille spørgsmål til dem.

Det var en stor forskel fra den pige, som tidligere havde forsøgt at skjule sine udfordringer i undervisningen.

Det vigtigste er at se barnet bag ordblindheden

Når vi taler om ordblindhed hos piger og drenge, synes jeg, det er vigtigt at huske, at børn ikke nødvendigvis reagerer ens på deres vanskeligheder.

Nogle børn viser deres frustrationer tydeligt. Andre holder dem for sig selv.

Derfor må vi ikke alene vurdere barnets behov for hjælp ud fra, hvor meget det fylder i undervisningen.

For mig handler god ordblindeundervisning om at se hele barnet, skabe tryghed og give det strategier og hjælpemidler, som kan bruges både i skolen og senere i livet.

Er du bekymret for dit barns læse- og staveudvikling?

Hos Grib Ordblindheden tilbyder jeg individuel undervisning til børn med ordblindhed, hvor jeg tager udgangspunkt i barnets faglige forudsætninger, behov og måde at lære på.

Du kan læse mere om min individuelle ordblindeundervisning her

Kilder:

  • Børne- og Undervisningsministeriet (2025): Nye tal viser kommunale forskelle i brugen af Ordblindetesten.

  • Shaywitz m.fl. (1990): Prevalence of Reading Disability in Boys and Girls: Results of the Connecticut Longitudinal Study.

  • Petersen og Pennington (2017): Explaining the Sex Difference in Dyslexia.

Camilla Jensen

Jeg er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i dansk didaktik med speciale i ordblindhed og læse- og skriveteknologi.

Jeg står bag Grib Ordblindheden, hvor jeg hjælper børn og unge med ordblindhed gennem individuel undervisning, små hold og målrettede forløb. Mit fokus er at give eleverne konkrete strategier, større selvstændighed og tro på egne evner.

https://www.gribordblindheden.dk
Forrige
Forrige

Sådan hjælper du dit barn med at få mest muligt ud af læse- og skriveteknologi

Næste
Næste

Hvorfor er læse- og skriveteknologi svært for ordblinde børn?