Staveundervisning for ordblinde elever i 6. og 7. klasse
Lær konkrete stavestrategier og bliv mere sikker i stavning med hjælp fra ordforslag
Næste online staveforløb for 6. og 7. klasse
Opstart: 6. januar 2027
Datoer: 6. januar til 10. februar 2027
Tid: Onsdage kl. 14.00–15.00
Varighed: 6 uger med 60 minutters undervisning hver gang
Undervisning: Online på små hold
Deltagere: Maks. 4 elever
Pris: 3.495 kr.
Når stavning er svært, selvom hjælpemidlerne er til rådighed
Mange ordblinde elever oplever, at det kan være svært at stave, selvom de bruger AppWriter eller IntoWords. Måske har dit barn svært ved at finde frem til det rigtige ord blandt ordforslagene eller bliver usikker på, hvordan et ord skal staves.
Ordforslag kan være en stor hjælp, men det kræver også viden om stavning at bruge dem hensigtsmæssigt.
På mit staveforløb arbejder jeg derfor med at kombinere konkrete stavestrategier med brugen af ordforslag. Eleverne lærer blandt andet at undersøge, hvordan ord er bygget op af rodmorfemer, forstavelser og endelser, og hvordan den viden kan hjælpe dem med at finde og vælge de rigtige ord.
Målet er, at eleverne får flere strategier at trække på og bliver mere selvstændige, når de skal skrive.
Staveundervisning på små hold med tid til den enkelte elev
På mit online staveforløb er der maks. 4 elever på holdet. Det giver god tid til spørgsmål, gentagelser og individuel hjælp undervejs.
Jeg lægger vægt på at skabe en tryg undervisning, hvor eleverne får mulighed for at afprøve forskellige stavestrategier og bruge dem i praksis.
Eleverne arbejder med konkrete opgaver, hvor de kombinerer deres viden om ordenes opbygning med ordforslag i AppWriter eller IntoWords.
Mit mål er, at eleverne bliver mere bevidste om, hvilke strategier de kan bruge, når de møder ord, der er svære at stave.
Hør en elev fortælle om undervisningen
Indhold og opbygning af staveforløbet
Dit barn deltager i seks ugers onlineundervisning med mig på et lille hold med maksimalt fire elever. Vi arbejder sammen med stavestrategier, øvelser og aktiviteter, og der er tid til spørgsmål og hjælp undervejs.
Derudover får I adgang til onlinekurset “Grib stavningen” med korte videoer og øvelser. Det kan bruges mellem undervisningsgangene og efter forløbet, og du kan som forældre få indblik i, hvad vi arbejder med.
-
Dit barn bliver budt velkommen og får mulighed for at reflektere over egne erfaringer med stavning på en tryg og anerkendende måde. Vi sikrer, at teknologien virker og er sat op korrekt.
-
Rodmorfemer og sammensatte ord
Ord er som byggeklodser. I dette modul lærer dit barn, hvordan rodmorfemer fungerer, og hvordan man kan sætte dem sammen til nye ord med eller uden bindebogstaver. -
Dit barn lærer at genkende ordklasser, og hvordan ord bøjes. Det giver forståelse for, hvordan ord fungerer i sætninger og gør stavning lettere.
-
Her lærer dit barn at arbejde med forstavelser som gen-, u-, mis- og hvordan de ændrer betydningen af ordet. Et vigtigt skridt mod at kunne læse og forstå nye ord.
-
Dit barn lærer, hvordan man kan tilføje en endelse og dermed ændre et ords betydning og ordklasse. Vi arbejder med typiske endelser, og hvordan de bruges korrekt.
-
Barnet samler al viden fra forløbet og reflekterer over, hvordan det lærte kan bruges i hverdagen. Der afsluttes med en samlet “test”, der styrker følelsen af mestring og overblik.
-
Sådan foregår staveforløbet:
✅ 6 ugers struktureret staveundervisning for ordblinde elever i 6. og 7. klasse
✅ Onlineundervisning på små hold med maks. 4 elever
✅ Konkrete stavestrategier i samspil med AppWriter eller IntoWords
✅ Undervisning med fokus på morfemer, orddele og ordforslag
✅ Undervisningsmaterialer og øvelser inkluderet
✅ Adgang til onlinekurset "Grib stavningen" (værdi 999 kr.)
✅ Trygge rammer med tid til spørgsmål, gentagelser og individuel hjælp
-
Efter staveforløbet har dit barn arbejdet med at kunne:
✅ Anvende konkrete stavestrategier sammen med ordforslag i AppWriter eller IntoWords
✅ Genkende rodmorfemer, forstavelser og endelser i ord
✅ Opdele sammensatte ord i mindre betydningsdele
✅ Bruge viden om ordenes opbygning til at undersøge stavemåder
✅ Blive bedre til at vælge relevante ordforslag
✅ Anvende strategierne mere selvstændigt i skriftlige opgaver
✅ Føle sig mere sikker, når der skal staves og skrives
Praktisk information om staveforløbet
Online staveforløb for ordblinde elever i 6. og 7. klasse
Opstart: 6. januar 2027
Datoer: 6., 13., 20. og 27. januar samt 3. og 10. februar 2027
Tidspunkt: Onsdage kl. 14.00–15.00
Varighed: 6 undervisningsgange á 60 minutter
Undervisning: Online via Zoom
Holdstørrelse: Maks. 4 elever
Pris: 3.495 kr.
Inkluderet: Undervisningsmaterialer og adgang til onlinekurset Grib stavningen
Tilmelding til staveforløbet
Vil du hjælpe dit barn med at få flere strategier til stavning og blive mere selvstændig i brugen af ordforslag?
Du er velkommen til at booke en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi kan tale om dit barns behov, og om staveforløbet vil være det rigtige tilbud.
Hvorfor har jeg udviklet staveforløbet?
Jeg hedder Camilla Juul Jensen, er ordblindekonsulent og cand.pæd. i dansk didaktik.
Gennem mit arbejde som ordblindelærer har jeg oplevet, at mange ordblinde børn har svært ved at stave ord, fordi det kan være vanskeligt at koble bogstaver og lyde sammen.
Her kan arbejdet med morfemer, altså ordenes mindste betydningsdele, være en rigtig god støtte. Det er også en tilgang, der er forskningsmæssigt belæg for.
Jeg plejer at sammenligne morfemer med legoklodser. Ligesom legoklodser kan sættes sammen på forskellige måder og danne nye figurer, kan morfemer sættes sammen og danne nye ord.
Når eleverne begynder at se ordene som mindre betydningsdele, får de en anden måde at arbejde med stavning på. De kan undersøge, hvordan ordene er bygget op, og bruge den viden, når de skal stave.
Det er netop tanken bag mit staveforløb.
Jeg kombinerer undervisning i morfemer og konkrete stavestrategier med ordforslag i AppWriter eller IntoWords. På den måde lærer eleverne at bruge deres danskfaglige viden sammen med deres hjælpemidler.
Mit mål er, at eleverne opdager, at der er flere veje til at stave et ord, og at de får strategier, de kan bruge mere selvstændigt i deres skolearbejde.
Ofte stillede spørgsmål om staveundervisning for ordblinde børn
-
Staveforløbet er for ordblinde elever i 6. og 7. klasse, der gerne vil blive bedre til at stave ved hjælp af konkrete stavestrategier og læse- og skriveteknologi.
-
Ja, dit barn skal have grundlæggende kendskab til oplæsning og ordforslag i AppWriter eller IntoWords. På staveforløbet arbejder jeg med, hvordan eleverne kan kombinere deres viden om stavning med funktionerne i programmerne.
Hvis dit barn endnu ikke er fortroligt med hjælpemidlerne, kan mit LST-basisforløb være et bedre sted at starte.
-
Undervisningen foregår live via Zoom på små hold med maks. 4 elever. Jeg gennemgår strategierne, viser konkrete eksempler og guider eleverne gennem forskellige opgaver.
Der er god tid til spørgsmål, gentagelser og individuel hjælp undervejs.
-
Jeg anbefaler, at dit barn øver sig i at bruge strategierne mellem undervisningsgangene.
Som en del af forløbet får dit barn adgang til onlinekurset "Grib stavningen", hvor det kan gense forklaringer og arbejde videre med øvelserne i eget tempo. Du kan på den måde også som forældre få indblik og hjælpe dit barn bedst muligt.
-
Dit barn skal have en computer med AppWriter eller IntoWords, adgang til Zoom og en stabil internetforbindelse.
Det er vigtigt, at programmerne fungerer inden første undervisningsgang.
-
Ordblindhed forsvinder ikke gennem staveundervisning, og det er heller ikke målet, at dit barn skal kunne stave alle ord korrekt.
Mit mål er, at dit barn udvikler flere strategier til at undersøge og stave ord og bliver bedre til at bruge ordforslag som støtte i det skriftlige arbejde.