Derfor startede jeg Grib Ordblindheden
Mange ordblinde børn og unge kæmper i årevis med læsning, stavning og skriftlige opgaver, før de bliver testet ordblinde og får adgang til de rette hjælpemidler. Men selv efter en ordblindetest står mange børn med en ny udfordring.
For det er ikke nok at få adgang til læse- og skriveteknologi. Barnet skal også lære, hvordan teknologien bruges i praksis. Det kræver støtte, struktur og voksne omkring barnet, der ved, hvordan hjælpemidlerne kan blive en naturlig del af skolehverdagen.
Jeg vil gerne dele en historie, som har haft stor betydning for mig og for baggrunden for, at jeg startede Grib Ordblindheden. Historien handler om en ordblind elev, som jeg her kalder Mathias.
Når ordblindhed påvirker både læring og trivsel
Mathias var en af de første ordblinde elever, jeg underviste. Han havde i mange år kæmpet med læsning, skrivning og trivsel i skolen. Han følte sig ofte bagud i undervisningen og utilstrækkelig i forhold til sine klassekammerater.
Han deltog sjældent aktivt i undervisningen og blev nogle gange opfattet som en elev, der var svær at nå. Men bag usikkerheden og modstanden lå der en dreng med masser af evner, viden og potentiale.
Det blev tydeligt for mig, at udfordringen ikke handlede om manglende intelligens eller manglende vilje. Den handlede om, at han ikke havde fået de strategier og den støtte, han havde brug for.
Læse- og skriveteknologi skal læres
Da Mathias begyndte at få undervisning hos mig, startede vi med at lægge en konkret plan. Planen tog udgangspunkt i hans behov, hans skolehverdag og de opgaver, han skulle løse i fagene. Vi arbejdede med, hvordan læse- og skriveteknologi kunne hjælpe ham i praksis.
Det handlede blandt andet om:
hvordan han kunne få tekster læst højt
hvordan han kunne bruge teknologien til at skrive
hvordan han kunne få sine idéer ned på skrift
hvordan han kunne skabe overblik over opgaver
hvordan han kunne bruge hjælpemidler på tværs af fag
Langsomt begyndte teknologien at blive et redskab, han kunne bruge aktivt. Ikke kun i én undervisningstime, men i de opgaver, der før havde været svære og uoverskuelige.
Tryghed og struktur gjorde forskellen
Men det var ikke kun teknologien, der gjorde forskellen. Det var også den tryghed og struktur, vi byggede op.
Mathias havde brug for en voksen, der kunne guide ham, stille spørgsmål, hjælpe ham videre og vise ham, hvordan han kunne bruge sine hjælpemidler i konkrete skolesituationer. Han havde brug for at opleve, at han ikke stod alene.
Vi arbejdede med faste strategier og tydelige arbejdsgange, så han gradvist fik mere kontrol over sin egen læring. Han lærte, hvordan han kunne gribe opgaver an, når læsningen føltes overvældende, eller når det var svært at få ordene ud på skrift.
Den form for støtte gav ham ikke bare faglige redskaber. Den gav ham også mere ro og tro på, at han faktisk godt kunne.
Fra usikkerhed til større selvtillid
Mathias’ udvikling var tydelig. Hvor han tidligere havde følt sig begrænset af sin ordblindhed, begyndte han efterhånden at mærke fremgang. Han fik mere overblik over skoleopgaverne og blev bedre til at bruge læse- og skriveteknologi i flere fag.
Han begyndte også at få flere succesoplevelser. Det betød noget for hans selvtillid.
Når han oplevede, at han kunne løse opgaver, som tidligere havde virket uoverskuelige, begyndte han også at se sig selv på en ny måde. Ikke som en elev, der ikke kunne. Men som en elev, der havde brug for de rette strategier.
Den rette støtte kan ændre meget
Mathias klarede sig rigtig godt gennem sin skoletid og sine afgangsprøver ved hjælp af de strategier og den læse- og skriveteknologi, han havde lært at bruge.
I dag har han afsluttet gymnasiet og klarer sig godt på trods af sin ordblindhed. For mig blev hans historie en vigtig påmindelse om, hvor stor en forskel målrettet støtte kan gøre.
For når ordblinde børn og unge får de rette rammer, kan de udvikle sig markant. De kan få adgang til deres faglige potentiale. De kan få mere selvtillid. Og de kan begynde at tro på, at de har muligheder.
Baggrunden for Grib Ordblindheden
Historien om Mathias har siddet fast i mig i flere år. Den blev en drivkraft i mine overvejelser om, hvordan jeg kunne gøre en større forskel for børn og unge med ordblindhed.
For jeg har set, hvad der kan ske, når et ordblind barn får den rette støtte. Jeg har set, hvordan læse- og skriveteknologi kan åbne døre, når barnet lærer at bruge den strategisk. Og jeg har set, hvor meget tryghed, struktur og succesoplevelser betyder for barnets tro på sig selv.
Alligevel tog det tid, før jeg turde tage skridtet og starte som selvstændig. Jeg havde nok, som mange andre, en frygt for det ukendte. En frygt for, om jeg kunne nå de børn og unge, som virkelig havde brug for hjælpen.
Men netop historien om Mathias, min faglige viden om ordblindhed og mit ønske om at gøre en forskel blev til sidst det, der gav mig modet.
Derfor startede jeg Grib Ordblindheden.
Mit ønske med Grib Ordblindheden
Mit ønske er at hjælpe ordblinde børn og unge med at få konkrete strategier, større selvtillid og bedre muligheder for at deltage i skolen. Ordblindhed forsvinder ikke. Men med den rette støtte kan barnet lære at bruge læse- og skriveteknologi, strategier og struktur på en måde, der gør skolearbejdet mere overskueligt.
For mig handler ordblindeundervisning ikke kun om læsning og stavning. Det handler også om selvværd, deltagelse og troen på egne muligheder.
Har dit barn brug for støtte?
Har dit barn brug for hjælp til læsning, stavning, skrivning eller brug af læse- og skriveteknologi?
Du kan læse mere om mit individuelle undervisningsforløb for ordblinde børn og unge her: Individuel undervisning til ordblinde børn og unge
Du kan også læse mere om baggrunden for Grib Ordblindheden her: Om Grib Ordblindheden
