Online holdforløb til ordblinde børn og unge
Små online hold, hvor børn og unge med ordblindhed lærer at bruge læse- og skriveteknologi (LST) mere sikkert og selvstændigt
Sammen styrker vi læsning, stavning og troen på egne evner
Digitale værktøjer der gør ordblinde elever trygge
Jeg tilbyder online holdforløb til ordblinde børn og unge, hvor der arbejdes målrettet med læse- og skriveteknologi (LST) kombineret med strategier til læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Målet er, at jeres barn ikke bare lærer at bruge hjælpemidlerne, men også oplever større selvstændighed, færre frustrationer og mere tro på egne evner i skolen.
Fællesskab der giver selvtillid
Undervisningen foregår på små hold, opdelt efter klassetrin og niveau, så børnene møder andre ordblinde børn, de kan spejle sig i. Det skaber et trygt fællesskab, hvor der er plads til at øve sig, stille spørgsmål og få succesoplevelser.
Dit barn behøver derfor ikke nødvendigvis starte på et bestemt trin. Det vigtigste er, at holdet passer til dit barns behov, klassetrin og erfaring med LST.
Jeg udbyder følgende online-hold i læse- og skriveteknologi:
LST BASIS er for børn, der er nye i brugen af LST.
Stavehold er for børn, der har brug for målrettet støtte til stavning.
Eksamenshold er for elever i udskolingen, der skal forberede sig til de skriftlige prøver i dansk.
Små online hold
De fleste hold er opdelt i mellemtrin og udskoling
Fokus på både faglighed og selvtillid
Begrænset antal pladser hvert skoleår
Online ordblindehold
Disse hold er for ordblinde børn, der har brug for at blive mere trygge, selvstændige og strategiske i brugen af læse- og skriveteknologi (LST). Holdene passer til forskellige niveauer, alt efter hvor sikkert dit barn allerede bruger hjælpemidlerne i skolearbejdet. Nogle af holdene er meget målrettede et fagspecifikt indhold som staveforløbet, hvor der arbejdes med gode stavestrategier. Et andet holdforløb er målrettet afgangsprøverne i dansk. På disse hold forudsættes det, at dit barn er vant til at bruge sine hjælpemidler.
Ordblindehold: LST BASIS
For børn, der er nye i brugen af læse- og skriveteknologi og har brug for at lære basisfunktioner som oplæsning, ordforslag, indstillinger og blive mere tryg.
Sådan foregår det:
6 timers undervisning i 6 uger
Online undervisning i små hold
Maks. 4 deltagere
Inkl. onlineforløbet “Basisfunktionerne i AppWriter eller IntoWords” (værdi 697 kr.)
Pris: 3.495 kr
Ordblindehold: Staveforløb
For elever der ønsker at blive bedre til at stave og forstå ords betydninger ved brug af morfemer (ords betydningsdele) i samspil med læse- og skriveteknologien. Holdet er opdelt i følgende aldersgrupper:
4.-6. klasse
7.-9. klasse
Sådan foregår det:
6 timers undervisning i 6 uger
Online struktureret undervisning i små hold
Maks. 4 deltagere
Inkl. onlineforløbet “Grib stavningen” (værdi 999 kr.)
Pris: 3.495 kr.
Mulighed for betaling i 2 rater
Ordblindehold: Afgangsprøverne i dansk
For elever i 8.-9. klasse, der ønsker at blive fortrolige med brugen af læse- og skriveteknologi til afgangsprøverne. På forløbet arbejder vi med prøvestrategier, skriftlig fremstilling og effektiv anvendelse af LST, så eleven møder prøverne med større sikkerhed og selvtillid.
Sådan foregår det:
16 timers undervisning i 8 uger
Online struktureret undervisning i små hold
Maks. 4 deltagere
Inkl. onlineforløbene “Grib retskrivningsprøven, grib læseprøven og grib skriftlig fremstilling” (samlet værdi 3.591 kr.)
Pris: 6.995 kr.
Mulighed for betaling i 2 rater
Ofte stillede spørgsmål om online holdforløb
-
Jeg vurderer altid sammen med jer, hvilket hold og niveau der passer bedst til dit barns behov, klassetrin og erfaring med læse- og skriveteknologi (LST).
-
Undervisningen foregår online via Zoom på små hold med fokus på tryghed, struktur og konkrete strategier til læsning, stavning og skolearbejde. Du modtager en mail med et link til Zoom, som altid er det samme, der anvendes.
-
Der er maks. 4 deltagere pr. hold, så der er tid til spørgsmål, støtte og individuel vejledning undervejs.
-
Det kommer an på, hvilket hold dit barn skal på. På BASISholdet lærer dit barn nogle af de vigtigste funktioner i LST, som er en forudsætning, at dit barn kan inden det deltager på AVANCERET og EKSPERT holdene.
-
Ja. Mange børn fortsætter på et holdforløb efter individuel undervisning for at fastholde og videreudvikle deres strategier i fællesskab med andre ordblinde børn.
-
Du kan tilmelde dit barn hos mig eller direkte via et link. Når du har tilmeldt dit barn, så modtager du en mail med al praktisk information.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere om opstartsdatoer, niveau og hvilket hold der passer bedst til dit barn.
-
For at kunne deltage i undervisningen skal dit barn have adgang til Nota samt IntoWords eller AppWriter cloudversionen. Herudover skal dit barn have oprettet en konto på OneDrive eller Google Drev.
Når undervisningen er købt, gives der ikke penge retur eller erstatningssessioner ved sygdom eller anden grund til udeblivelse.
Ved forsinket fremmøde er der ikke mulighed for forlængelse af undervisningen.
Forløbene oprettes kun, hvis der er minimum 2 deltagere.
Er du interesseret i et holdforløb?
Skriv gerne, hvilket klassetrin dit barn går på, og hvilket hold I ønsker at dit barn skal skrives på venteliste til. Jeg vender tilbage hurtigst muligt, og jeg hjælper også gerne med at vurdere, hvilket niveau der passer bedst til jeres barn.
Camilla Juul Jensen
Mobil: +45 20739384
Mail: camilla@gribordblindheden.dk
Jeg besvarer mail og telefonopkald dagligt.
Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet fra Grib Ordblindheden giver du samtykke til, at jeg må sende dig nyheder og relevante informationer om ordblindhed.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig via linket i nyhedsbrevet eller ved at kontakte mig direkte.
Passer holdet ikke til jer?
Hvis dit barn har brug for en mere fleksibel løsning, kan I i stedet vælge et onlineforløb i læse- og skriveteknologi (LST), som I kan gennemføre hjemmefra i jeres eget tempo.
Onlineforløbene for ordblinde elever er en god mulighed, hvis I gerne vil i gang med det samme, eller hvis faste holddatoer ikke passer ind i jeres hverdag.