Undervisning af ordblinde børn kræver struktur og tydelige strategier
Når jeg underviser ordblinde børn og børn med fonologiske vanskeligheder, arbejder jeg altid med en tydelig struktur.
Mange af de børn, jeg møder, har brug for ro, forudsigelighed og konkrete strategier, så de ved, hvad de skal gøre, når læsning, stavning eller skrivning bliver svært.
Det gælder især i intensive undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder koncentreret i flere timer ad gangen. Her er det afgørende, at undervisningen er tydeligt rammesat, og at der bliver taget højde for, at eleverne arbejder i forskelligt tempo og har forskellige behov.
For mig handler god ordblindeundervisning ikke om at presse børnene. Det handler om at skabe rammer, hvor de kan arbejde målrettet, få succesoplevelser og lære strategier, som de kan bruge videre i skolen.
Læse- og skriveteknologi som en fast del af undervisningen
En vigtig del af undervisningen er læse- og skriveteknologi, også kaldet LST.
Jeg starter ofte undervisningen med et LST-tjek. Her sikrer jeg mig, at eleverne kan bruge de digitale strategier, vi arbejder med.
Det kan for eksempel handle om:
oplæsning
ordforslag
tale-til-tekst
jokertegn/stjerne
hashtag-strategien
korrektur med oplæsning
strategisk brug af hjælpemidler i skriveopgaver
Mange ordblinde børn har adgang til programmer som AppWriter eller IntoWords, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ved, hvordan de skal bruge funktionerne i praksis.
Derfor skal læse- og skriveteknologi trænes konkret og gentages mange gange.
Når barnet lærer, hvornår og hvordan teknologien kan bruges, bliver hjælpemidlerne ikke bare noget, der ligger på computeren. De bliver aktive redskaber, som barnet kan bruge i skolehverdagen.
Stavestrategier giver ordblinde børn flere muligheder
I undervisningen arbejder jeg også med konkrete stavestrategier.
Nogle børn har svært ved at høre alle lyde i et ord. Andre bliver usikre, når de skal vælge mellem flere ordforslag. Derfor er det vigtigt, at de får strategier, der hjælper dem videre, når de går i stå.
En strategi kan for eksempel være at bruge jokertegnet eller stjernen, når barnet ikke kan høre et bestemt bogstav i ordet. En anden strategi kan være at bruge hashtag, når barnet kender endelsen på et ord.
Det vigtigste er, at barnet ikke bare gætter.
Barnet skal lære at tænke:
“Hvilken strategi kan jeg bruge her?”
Når stavestrategierne bliver tydelige, får barnet flere handlemuligheder. Det styrker både stavningen, skriveprocessen og barnets tro på, at det kan arbejde mere selvstændigt.
Morfemer og sammensatte ord gør stavning mere overskuelig
Et andet vigtigt fokusområde er morfemer.
Morfemer er de mindste betydningsbærende dele i ord. Når ordblinde børn lærer at se, hvordan ord er bygget op, bliver både læsning og stavning mere overskuelig.
I undervisningen arbejder vi for eksempel med:
rodmorfemer
bindebogstaver
endelser
sammensatte ord
ords betydning
ords opbygning
Når børn lærer at dele ord op i mindre dele, bliver lange og svære ord lettere at gå til.
Et sammensat ord er ikke længere bare ét langt og uoverskueligt ord. Det bliver til mindre dele, som barnet kan analysere, forstå og stave mere sikkert.
Det er særligt vigtigt for ordblinde børn, fordi de ofte har brug for konkrete strategier til at få øje på systemet i sproget.
At lære at være grundig
En vigtig del af min undervisning er også at lære eleverne grundighed.
Mange børn med ordblindhed har vænnet sig til at blive hurtigt færdige for at slippe for ubehaget ved at læse eller skrive. Andre afleverer måske korte svar, fordi de er usikre på stavningen eller ikke ved, hvordan de skal gøre teksten bedre.
Derfor arbejder jeg med tydelige forventninger.
Hvis en opgave er løst for hurtigt, eller hvis en sætning kan gøres mere præcis, sender jeg eleven tilbage for at forbedre den.
Det handler ikke om at gøre barnet forkert. Det handler om at vise barnet, at det godt kan arbejde videre og blive mere præcist, når det får støtte og ved, hvad der forventes.
Mange elever kan faktisk godt lide tydelige krav, når de bliver stillet i en tryg ramme. Det giver dem retning og hjælper dem med at forstå, hvad de skal øve sig på.
Små test kan vise, om strategierne virker
Når eleverne har arbejdet med nye strategier, er det vigtigt at undersøge, om de kan bruge dem selvstændigt.
Derfor bruger jeg indimellem små opgaver eller “tests”, hvor eleverne skal vise, om de kan anvende det, vi har arbejdet med.
Det er ikke en test i klassisk forstand.
Det er en måde at finde ud af:
Hvad sidder fast?
Hvad skal gentages?
Hvilke strategier bruger eleven selv?
Hvor har eleven stadig brug for støtte?
Kan eleven anvende strategierne uden guidning?
På den måde bliver evaluering en naturlig del af undervisningen. Det hjælper både mig og eleven med at se, hvad næste skridt skal være.
Ordblinde børn har brug for strategier, der kan bruges i skolen
Målet med undervisningen er ikke kun, at barnet skal lykkes i undervisningstimen.
Målet er, at barnet får strategier, som kan bruges i skolen.
Når ordblinde børn lærer at bruge læse- og skriveteknologi, morfemer, stavestrategier og tydelige arbejdsgange, får de bedre mulighed for at deltage i undervisningen og arbejde mere selvstændigt.
Det skaber mere ro, mere overblik og flere succesoplevelser.
Og netop succesoplevelser er vigtige.
For mange ordblinde børn har oplevet, at læsning og skrivning er forbundet med nederlag. Når de opdager, at der findes strategier, som faktisk hjælper, begynder de ofte at få mere tro på sig selv.
Hjælp til dit barn med stavning, LST og strategier
Har dit barn brug for konkrete strategier til stavning, læsning og brug af læse- og skriveteknologi?
I mine undervisningsforløb arbejder jeg målrettet med struktur, morfemer, ordforslag, oplæsning og konkrete stavestrategier, så ordblinde børn bliver mere trygge og selvstændige i skolearbejdet.
