God ordblindeundervisning kræver struktur, relationer og kontinuitet

Hvad kendetegner god ordblindeundervisning, og hvordan sikrer vi, at elever med ordblindhed ikke kun lærer nye strategier, men også bliver i stand til at anvende dem selvstændigt? Forskning og erfaringer fra praksis peger på betydningen af systematisk undervisning, tydelig stilladsering, relationer og kontinuitet.

Når undervisningen gør en forskel flere år senere

Forleden skrev jeg med en tidligere elev, som nu går på efterskole.

Hun fortalte, at de netop havde haft terminsprøver, og at mange af de strategier, hun havde lært gennem vores undervisning, stadig var utrolig brugbare. Ikke kun til prøverne, men også i den daglige undervisning.

Hun oplever, at hun er langt foran flere af de andre ordblinde elever, når det handler om at anvende læse- og skriveteknologi og forskellige danskfaglige strategier. Nogle gange oplever hun endda, at hun kan lære lærerne noget nyt.

Det gjorde mig selvfølgelig både glad og stolt.

Men det fik mig også til at reflektere over, hvad der egentlig skal til, for at elever med ordblindhed udvikler kompetencer, som de kan anvende på egen hånd, også når den målrettede undervisning er afsluttet.

For mig handler god ordblindeundervisning ikke alene om at introducere eleverne til hjælpemidler og danskfaglige strategier.

Det handler i lige så høj grad om at skabe en systematisk og sammenhængende undervisning, hvor eleverne får mulighed for at udvikle deres kompetencer gennem tydelig struktur, gentagelser, faglig støtte og en tryg relation.

Det er en tilgang, der på flere områder understøttes af forskning og faglig viden om ordblindeundervisning.

Systematisk ordblindeundervisning kræver tydelig struktur og progression

Elever med ordblindhed har brug for målrettet undervisning, der tager udgangspunkt i deres forudsætninger og udvikler deres læse-, stave- og skrivekompetencer.

Men hvordan tilrettelægger vi undervisningen, så eleverne faktisk bliver i stand til at anvende det, de lærer?

Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL) fremhæver betydningen af systematisk og direkte undervisning i læsning og stavning.

I artiklen Sproglimens virksomhed fra 2026 beskriver Martin Hauerberg Olsen, hvordan undervisningen med fordel kan tilrettelægges med små skridt, tydelig lærerstøtte og løbende feedback.

Der peges samtidig på betydningen af tilbagevendende undervisning i læse- og skriveteknologi (LST) og de strategier, der knytter sig til anvendelsen.

Det er en vigtig pointe.

For det er ikke nødvendigvis nok, at en elev får introduceret en funktion i AppWriter eller IntoWords og derefter forventes at kunne anvende den selvstændigt.

Eleven skal også lære, hvornår funktionen er relevant, hvordan den kan anvendes i forskellige opgaver, og hvorfor den kan være en hjælp.

I min egen undervisning arbejder jeg derfor med en tydelig struktur, hvor nye strategier introduceres, afprøves og gentages i forskellige sammenhænge.

Det kan eksempelvis være, når en elev skal lære at anvende ordforslag i kombination med viden om ords betydningsdele, eller når en større skriveopgave opdeles i mindre og mere overskuelige dele.

Målet er ikke blot, at eleven kan løse opgaven under undervisningen, men at strategien efterhånden kan anvendes i andre faglige situationer.

Læring er ikke nødvendigvis en lige vej frem

I august 2026 udgav NVOL artiklen Opadgående bevægelser – en spiralmodel for ordblindeindsatser af Minna Nørgaard Bruun.

Artiklen præsenterer en praksisbaseret model, der er udviklet i samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og fagprofessionelle fra Frederiksberg Kommune.

Her visualiseres ordblinde elevers kompetenceudvikling som en spiral frem for en trappe.

Det er en interessant måde at forstå progression på.

For læring foregår ikke nødvendigvis sådan, at eleven først lærer én færdighed fuldstændigt og derefter går videre til den næste.

Nogle gange er der behov for at vende tilbage til tidligere strategier, arbejde med dem på nye måder og gradvist udvide anvendelsen.

Det genkender jeg fra min egen undervisning.

En elev kan eksempelvis lære at anvende tale-til-tekst til at formulere enkelte sætninger. Senere kan den samme funktion bruges til at udarbejde et udkast til en større tekst.

På samme måde kan en elev begynde med at anvende oplæsning til at få adgang til en tekst og senere arbejde mere målrettet med forskellige lyttestrategier afhængigt af læseformålet.

Det er stadig de samme grundlæggende hjælpemidler, men elevens anvendelse bliver gradvist mere nuanceret og selvstændig.

Spiralmodellen illustrerer netop betydningen af at vende tilbage til tidligere læring og bygge videre på den.

Den giver samtidig et relevant perspektiv på, hvorfor kontinuitet og opfølgning kan være vigtige elementer i en sammenhængende ordblindeindsats.

Fra guidet undervisning til selvstændig anvendelse

Et af de vigtigste mål i min undervisning er, at eleverne bliver mindre afhængige af min støtte.

Men selvstændighed opstår ikke nødvendigvis, fordi eleven får en opgave og bliver bedt om at løse den alene.

Ofte kræver det en gradvis proces, hvor eleven først får vist, hvordan en strategi anvendes, derefter afprøver den med støtte og til sidst arbejder selvstændigt.

Denne tilgang beskrives blandt andet i NVOL's artikel Skriv med strategier! fra 2024 af Louise Rønberg.

Artiklen tager afsæt i strategibaseret skriveundervisning og fremhæver betydningen af eksplicit undervisning, modellering og stilladsering.

Et centralt princip er, at læreren gradvist overlader ansvaret til eleven.

Det er også en tilgang, jeg anvender, når jeg arbejder med skriftlig fremstilling.

Mange af de elever, jeg møder, har svært ved at komme i gang med en skriveopgave. De kan have gode idéer, men mangler en struktur, der hjælper dem med at omsætte idéerne til en sammenhængende tekst.

Derfor arbejder jeg blandt andet med:

  • Visuelle skabeloner, der tydeliggør tekstens opbygning.

  • Sætningsstartere og typiske formuleringer.

  • Modellering, hvor jeg viser og forklarer, hvordan opgaven kan gribes an.

  • Kombinationen af danskfaglige strategier og læse- og skriveteknologi.

  • Gentagelser, hvor eleverne anvender kendte strategier i nye opgaver.

I begyndelsen har eleven måske brug for meget støtte.

Men efterhånden kan støtten reduceres, så eleven selv begynder at vælge og anvende relevante strategier.

Det er netop denne udvikling, jeg ønsker at understøtte.

For en strategi har først for alvor værdi, når eleven kan bruge den uden at være afhængig af, at jeg sidder ved siden af.

Relationens betydning for motivation og faglig udvikling

Selvom systematik og struktur er centrale elementer, mener jeg ikke, at god ordblindeundervisning kan reduceres til undervisningsmetoder alene.

Relationen mellem elev og underviser har også stor betydning.

Mange af de elever, jeg møder, har erfaringer med, at læsning og skrivning er forbundet med vanskeligheder. Nogle er usikre på deres egne evner, mens andre har svært ved at finde motivationen til at arbejde med opgaver, der tidligere har ført til nederlag.

Derfor prioriterer jeg at skabe en tryg relation, hvor eleverne oplever, at jeg tror på dem, har forventninger til dem og oprigtigt ønsker, at de lykkes.

Det betyder ikke, at undervisningen skal være uden faglige krav.

Tværtimod handler det om at skabe rammer, hvor eleverne tør udfordre sig selv og samtidig ved, at de får støtte undervejs.

Relationers betydning for læring er også undersøgt forskningsmæssigt.

I en metaanalyse fra 2011 undersøgte Roorda og hendes forskerkolleger sammenhængen mellem lærer-elev-relationer, elevernes engagement og deres faglige præstationer.

Analysen omfattede 99 undersøgelser og viste, at positive lærer-elev-relationer var forbundet med større engagement og bedre faglige præstationer.

Undersøgelsen handler ikke specifikt om elever med ordblindhed, men den understreger betydningen af relationer i undervisning generelt.

For mig er det et vigtigt perspektiv.

En tryg relation kan skabe bedre forudsætninger for, at eleven tør prøve noget nyt, stille spørgsmål og arbejde videre, selvom noget er svært.

Samtidig giver et længerevarende samarbejde mig mulighed for at lære eleven bedre at kende og tilpasse undervisningen til både faglige behov og personlige forudsætninger.

Hvorfor kontinuitet i ordblindeindsatsen er vigtig

Jeg har tidligere undervist de samme ordblinde elever gennem flere år.

Her har jeg oplevet, hvordan eleverne gradvist har udviklet større selvstændighed, fået bedre styr på deres hjælpemidler og opbygget en værktøjskasse af danskfaglige strategier.

Det var ikke en udvikling, der skete fra den ene dag til den anden.

I begyndelsen havde flere af eleverne brug for meget støtte til at skabe overblik, komme i gang med opgaver og vælge relevante strategier.

Men efterhånden begyndte de selv at tage initiativ.

De vidste, hvordan de kunne gribe en opgave an, og hvad de kunne gøre, når de mødte noget, der var svært.

Netop derfor mener jeg, at vi skal være opmærksomme på, hvordan vi skaber sammenhæng i ordblindeindsatsen.

NVOL's spiralmodel giver et godt billede på, hvordan kompetencer kan udvikles over tid, og hvordan tilbagevendende undervisning kan være en del af en samlet progression.

Det betyder ikke, at alle ordblinde elever nødvendigvis har behov for flerårige individuelle undervisningsforløb.

Behovet vil variere afhængigt af elevens forudsætninger, udvikling og den støtte, eleven allerede modtager.

Men det er væsentligt, at undervisningen ikke bliver en række isolerede indsatser uden opfølgning.

Der skal være sammenhæng mellem det, eleven allerede kan, det, eleven skal lære, og hvordan de nye kompetencer anvendes i den daglige undervisning.

Det gælder både arbejdet med afkodning og stavning og anvendelsen af læse- og skriveteknologi og danskfaglige strategier.

Målet er selvstændighed og deltagelse

En væsentlig pointe i NVOL's spiralmodel er, at ordblinde elever både skal udvikle deres læse- og stavefærdigheder og deres muligheder for at deltage i undervisning, hvor læsning og skrivning bruges til at tilegne sig og formidle viden.

Det er to forskellige, men tæt forbundne områder.

En elev kan eksempelvis fortsat have betydelige vanskeligheder med at stave, men samtidig blive langt mere selvstændig i arbejdet med skriftlige opgaver ved at anvende relevante strategier og hjælpemidler.

Derfor arbejder jeg både med at udvikle elevernes danskfaglige færdigheder og med at lære dem at kompensere for de vanskeligheder, der følger med ordblindheden.

Jeg ønsker, at eleverne skal kunne deltage aktivt i undervisningen og opleve, at de har redskaber til at håndtere de faglige udfordringer, de møder.

Det handler også om at give eleverne succesoplevelser.

Ikke kun gennem ros, men ved at skabe konkrete situationer, hvor de oplever, at noget, der tidligere var svært, nu er blevet mere overskueligt.

Det kan være, når en elev selv anvender en skriveskabelon til at strukturere en tekst, opdager en stavefejl gennem oplæsning eller anvender en lyttestrategi til at finde relevante oplysninger i en fagtekst.

Det er sådanne erfaringer, jeg ønsker, at eleverne tager med sig videre.

God ordblindeundervisning handler også om det, der sker bagefter

Beskeden fra min tidligere elev mindede mig om noget vigtigt.

Hun anvender stadig mange af de strategier, vi arbejdede med gennem vores undervisning.

Hun har ikke længere brug for, at jeg sidder ved siden af og guider hende gennem opgaverne.

Hun kan selv vælge og anvende de redskaber, der hjælper hende i den daglige undervisning.

Det er præcis den udvikling, jeg ønsker at understøtte hos de elever, jeg underviser.

For mig er god ordblindeundervisning derfor en kombination af faglig viden, systematisk undervisning, tydelig struktur, kontinuitet og relationer.

Det handler ikke nødvendigvis om at nå igennem flest mulige strategier på kortest mulig tid.

Det handler om, at eleverne får mulighed for at forstå, afprøve og anvende strategierne så mange gange og i så relevante sammenhænge, at de efterhånden bliver en naturlig del af deres måde at arbejde på.

Målet er ikke, at eleverne bliver gode til at få hjælp. Målet er, at de bliver gode til at hjælpe sig selv.

Og når en tidligere elev flere år senere fortæller, at hun stadig anvender det, vi har arbejdet med, så bliver jeg mindet om, hvorfor jeg brænder for mit arbejde.

For der er næsten ikke noget bedre end at opleve, hvordan eleverne vokser, bliver mere selvstændige og begynder at tro på deres egne evner.

Kilder og videre læsning

Bruun, M. N. (2026). Opadgående bevægelser – en spiralmodel for ordblindeindsatser. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder.
Læs artiklen hos NVOL

Olsen, M. H. (2026). Sproglimens virksomhed – ordblind i fremmedsprogsundervisningen. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder.
Læs artiklen hos NVOL

Rønberg, L. (2024). Skriv med strategier!. Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder.
Læs artiklen hos NVOL

Roorda, D. L., Koomen, H. M. Y., Spilt, J. L. & Oort, F. J. (2011). The Influence of Affective Teacher–Student Relationships on Students' School Engagement and Achievement: A Meta-Analytic Approach. Review of Educational Research, 81(4), 493–529.
Læs forskningsartiklens resumé

Camilla Jensen

Jeg er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i dansk didaktik med speciale i ordblindhed og læse- og skriveteknologi.

Jeg står bag Grib Ordblindheden, hvor jeg hjælper børn og unge med ordblindhed gennem individuel undervisning, små hold og målrettede forløb. Mit fokus er at give eleverne konkrete strategier, større selvstændighed og tro på egne evner.

https://www.gribordblindheden.dk
Næste
Næste

Fra usikker til selvstændig med individuel ordblindeundervisning