Når et barn bliver testet gult i Ordblindetesten: Hvad koster det at vente?

Hvad gør vi, når et barn har svært ved at læse og stave, men ikke bliver testet ordblind?

Det er et spørgsmål, jeg ofte vender tilbage til i mit arbejde med børn med læse- og stavevanskeligheder.

Jeg har tidligere skrevet om Ordblindetesten, og hvorfor det er vigtigt at opdage læsevanskeligheder tidligt.

Ikke fordi barnet nødvendigvis skal have en diagnose eller et stempel, men fordi vi skal forebygge gentagne nederlag og hjælpe barnet med at udvikle gode læringsstrategier, mens motivationen og nysgerrigheden stadig er til stede.

Men gennem de senere år er jeg blevet mere optaget af et særligt dilemma:

Hvad sker der med de børn, som viser tegn på ordblindhed, men får et gult resultat i Ordblindetesten?

Og hvad risikerer vi, hvis vi vælger at se tiden an?

Når børn lærer at kompensere for deres læsevanskeligheder

I dag arbejder mange lærere meget systematisk med bogstavernes lyde allerede i indskolingen.

Det er positivt, fordi en tydelig og systematisk undervisning i sammenhængen mellem bogstaver og lyde er vigtig for børns læseudvikling.

Men det har også fået mig til at reflektere over, hvordan vi opdager børn med vedvarende læsevanskeligheder.

Kan nogle børn gennem en målrettet undervisning udvikle strategier, som hjælper dem med at klare sig forholdsvis godt i de første skoleår, selvom de fortsat har vanskeligheder med afkodning og stavning?

Og kan det være medvirkende til, at deres vanskeligheder først bliver tydelige senere, når kravene til læsning og skrivning stiger?

Det er ikke noget, jeg kan konkludere generelt, men det er en problemstilling, som jeg synes, vi bør være opmærksomme på.

For det afgørende er ikke kun, hvordan barnet klarer sig i én test.

Det er også, hvordan barnet læser, staver, lærer og udvikler sig over tid.

Hvad betyder det at blive testet gul i Ordblindetesten?

Den nationale Ordblindetest kan anvendes fra marts i 3. klasse, når der er en begrundet mistanke om ordblindhed.

Testen inddeler eleverne i tre kategorier:

  • Rød: Testresultatet viser ordblindhed.

  • Gul: Eleven har usikker fonologisk kodning.

  • Grøn: Testresultatet viser ikke ordblindhed.

Et gult resultat betyder altså ikke, at barnet er identificeret som ordblind med den nationale test.

Men det betyder heller ikke, at barnet ikke har brug for hjælp. Et barn med usikker fonologisk kodning kan blandt andet have svært ved at forbinde bogstaver og lyde, afkode nye ord og udvikle en sikker stavning.

Derfor er det vigtigt, at skolen følger op med undervisning, der tager udgangspunkt i barnets konkrete vanskeligheder.

Kan et barn blive testet igen?

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets faglige vejledning er Ordblindetesten som udgangspunkt udviklet til at blive anvendt én gang. Men der er en særlig problemstilling for elever, som er blevet testet i 3. klasse.

Her kan der være større usikkerhed om, hvorvidt barnet er ordblind.

Hvis barnet fortsat viser tydelige tegn på ordblindhed på et senere klassetrin, selvom det har modtaget en målrettet undervisningsindsats, kan der være en faglig begrundelse for at teste igen.

Det er dog ikke ensbetydende med, at alle børn, der bliver testet gule, skal testes igen. Det vigtigste er, at barnets udvikling bliver fulgt, og at der bliver sat ind med relevant undervisning.

Hvad koster det barnet, hvis vi venter med at hjælpe?

Det er her, jeg synes, vi står med et vigtigt dilemma. For hvad sker der, hvis barnet fortsætter i undervisningen uden den nødvendige støtte, fordi testresultatet ikke viser ordblindhed?

Vi risikerer, at barnet oplever flere og flere nederlag.

Måske bruger det langt mere tid på lektier end klassekammeraterne. Måske bliver skriftlige opgaver uoverskuelige, eller måske begynder barnet at undgå situationer, hvor det skal læse højt.

Efterhånden kan vanskelighederne komme til at handle om meget mere end læsning og stavning.

De kan også påvirke barnets selvtillid, motivation og lyst til at lære.

Det er noget, jeg ofte er opmærksom på i min undervisning.

For når et barn gennem længere tid har oplevet, at det ikke kan følge med, handler undervisningen ikke kun om at udvikle læse- og stavefærdigheder.

Den handler også om at skabe nye succesoplevelser og hjælpe barnet med at genfinde troen på egne evner.

Gode læringsvaner skal udvikles tidligt

Noget af det, jeg også er optaget af, er betydningen af de vaner, børn udvikler i deres skolegang.

Hvis et barn gennem flere år har forsøgt at løse alle læse- og skriveopgaver uden hensigtsmæssige strategier eller tilstrækkelig støtte, kan det være vanskeligt at ændre arbejdsvanerne senere.

Det gælder eksempelvis, når barnet skal lære at bruge læse- og skriveteknologi.

Det er ikke nok at introducere AppWriter eller IntoWords og vise, hvor barnet skal trykke.

Barnet skal lære at bruge hjælpemidlerne aktivt i forskellige fag og forstå, hvornår de forskellige funktioner er relevante.

Samtidig skal der arbejdes med danskfaglige strategier, så barnet udvikler sine kompetencer både med og uden hjælpemidler.

For mig handler det om at skabe en værktøjskasse, som barnet gradvist lærer at bruge mere selvstændigt.

Og jo tidligere vi får skabt gode og hensigtsmæssige læringsvaner, desto bedre muligheder har barnet for at bruge dem i sin daglige undervisning.

Hvad kan du som forælder gøre, hvis dit barn er testet gult?

Hvis dit barn er blevet testet gult i Ordblindetesten, vil jeg anbefale, at du er nysgerrig på, hvordan skolen følger op.

Du kan eksempelvis spørge:

  • Hvilke konkrete læse- og stavevanskeligheder viser mit barn?

  • Hvilken målrettet undervisning får mit barn?

  • Hvordan følger I barnets progression?

  • Er der behov for yderligere læsefaglig udredning eller støtte?

Det er vigtigt, at der bliver lagt en konkret plan, så barnet ikke blot skal vente på, at læsningen udvikler sig af sig selv. Du kender dit barn og ser måske nogle vanskeligheder derhjemme, som ikke er lige så tydelige i skolen.

Den viden er vigtig at bringe ind i samarbejdet med lærerne og skolens læsevejleder.

En oplevelse, jeg aldrig glemmer

Jeg vil slutte med en lille oplevelse fra min undervisning.

En dreng i 5. klasse, som jeg jævnligt møder og spørger til, fortalte mig stolt efter en prøve:

"Det er helt vildt. Jeg fik dobbelt så mange rigtige med mine hjælpemidler end før!"

Det gjorde indtryk på mig.

For selvom resultatet naturligvis var vigtigt for ham, handlede det om mere end antallet af rigtige svar.

Han havde oplevet, at han kunne lykkes med noget, som tidligere havde været svært.

Og netop den slags oplevelser kan være med til at ændre barnets syn på egne muligheder.

Vi skal ikke vente med at hjælpe, til barnet bliver testet ordblind

Jeg har ikke alle svarene på de dilemmaer, som opstår, når et barn bliver testet gult i Ordblindetesten.

Men én ting er jeg sikker på:

Et barn skal ikke vente på et rødt testresultat for at få relevant hjælp til sine læse- og stavevanskeligheder.

Vi er nødt til at se på hele barnet. Både dets faglige udvikling, trivsel, motivation og behov for støtte.

For mig handler det ikke kun om at lære børn at læse og stave bedre. Det handler også om at give dem strategier, redskaber og succesoplevelser, som gør dem mere selvstændige og giver dem troen på, at de kan lære.

Er du bekymret for dit barns læse- og staveudvikling?

Hos Grib Ordblindheden arbejder jeg med individuelt tilrettelagt undervisning, hvor jeg tager udgangspunkt i barnets forudsætninger og behov. Jeg kombinerer danskfaglige strategier med læse- og skriveteknologi og arbejder samtidig med struktur, motivation og selvstændighed.

Læs mere om min individuelle undervisning her.

Kilder:

Børne- og Undervisningsministeriet: Faglig vejledning til Ordblindetesten.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet: Vejledning om gentestning og usikker fonologisk kodning.

EMU: Ordblindetesten – den nationale ordblindetest.

Camilla Jensen

Jeg er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i dansk didaktik med speciale i ordblindhed og læse- og skriveteknologi.

Jeg står bag Grib Ordblindheden, hvor jeg hjælper børn og unge med ordblindhed gennem individuel undervisning, små hold og målrettede forløb. Mit fokus er at give eleverne konkrete strategier, større selvstændighed og tro på egne evner.

https://www.gribordblindheden.dk
Forrige
Forrige

Hvorfor er læse- og skriveteknologi svært for ordblinde børn?

Næste
Næste

Den ordblinde hjerne: Derfor kan struktur gøre en forskel