Den ordblinde hjerne: Derfor kan struktur gøre en forskel

I vores samfund stilles der høje krav til, at vi kan læse og skrive. Det gælder både i skolen, på en uddannelse, på arbejdet og i mange af hverdagens små situationer. For børn med ordblindhed kan de mange krav til skriftsproget betyde, at skolearbejdet kræver ekstra meget energi. I skoleåret 2024/2025 var cirka 13 procent af eleverne i 9. klasse testet ordblinde. Statistisk svarer det til to-tre elever i en klasse med 20 elever.

Et barn med ordblindhed kan sagtens forstå komplekst fagligt indhold. Alligevel kan en opgave virke uoverskuelig, fordi barnet samtidig skal bruge energi på at læse instruktionen, stave ordene og bevare overblikket. Det handler derfor ikke altid om, at opgaven er for svær. Nogle gange er vejen ind i opgaven blevet for krævende.

Hvad er ordblindhed?

Læseforsker Carsten Elbro definerer ordblindhed som markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Skriftens lydprincip handler grundlæggende om at kunne forbinde bogstaver og bogstavfølger med sproglyde. Det er denne færdighed, vi bruger, når vi skal læse eller stave et ord, vi ikke allerede kender.

Ordet kat består eksempelvis af tre sproglyde: /k/ – /a/ – /t/.

Et barn med ordblindhed kan have svært ved sikkert og hurtigt at identificere de enkelte lyde, fastholde deres rækkefølge og forbinde dem med de rigtige bogstaver.Det betyder ikke, at barnet ikke kan høre lydene. Vanskeligheden handler om den sproglige bearbejdning af lydene og forbindelsen mellem lyd og skrift.

Det kan blive endnu mere udfordrende i ord med konsonantklynger, hvor flere konsonanter står ved siden af hinanden. I ordet flue skal barnet eksempelvis kunne identificere både /f/ og /l/ i begyndelsen af ordet. Nogle lyde ligger også tæt på hinanden, som eksempelvis /b/ og /p/. Det kan gøre det svært for barnet at afgøre, hvilket bogstav der skal bruges.

Det danske skriftsprog indeholder desuden mange ord, som ikke staves helt, som de udtales. Derfor skal barnet både lære skriftens lydprincip og efterhånden opbygge sikker viden om stavemønstre og orddeles betydning.

Hvad sker der i den ordblinde hjerne?

Ordblindhed har et neurobiologisk grundlag. Forskningen har fundet forskelle mellem ordblinde og typiske læsere i nogle af de netværk i hjernen, der er involveret i læsning og fonologisk bearbejdning. Man kan forestille sig hjernens arbejde med læsning som en fabrik. Et produkt skal gennem flere processer, før det er færdigt. På samme måde kræver læsning, at flere områder i hjernen samarbejder. Hjernen skal blandt andet registrere bogstaverne, forbinde dem med sproglyde, samle lydene til ord og skabe mening i det læste.

Hos et barn med ordblindhed kan nogle af disse processer være mindre effektive og mindre automatiserede. Hjernescanninger har på gruppeniveau blandt andet vist mindre aktivitet i dele af det netværk, som er involveret i læsning og sproglig bearbejdning. Det betyder ikke, at bestemte områder af den ordblinde hjerne slet ikke fungerer. Det betyder, at arbejdet med skriftsproget kan foregå på en anden og mere krævende måde. En hjernescanning kan heller ikke i sig selv afgøre, om et barn er ordblind.

Resultaterne viser forskelle mellem grupper, men kan ikke bruges som en sikker test af det enkelte barn. Derfor identificeres ordblindhed gennem test af barnets læse- og stavefærdigheder og ikke gennem en scanning af hjernen.

Det vigtigste er at undersøge, hvordan barnets vanskeligheder viser sig, hvilke styrker barnet har, og hvilken støtte og undervisning der er behov for. Graden af ordblindhed og barnets behov varierer fra person til person. Ordblindhed siger heller ikke noget om barnets intelligens. Et ordblindt barn kan have stor viden, gode idéer og en stærk mundtlig forståelse, selvom det har svært ved at afkode og stave ord.

Når læsningen kræver ekstra energi

For mange ordblinde børn bliver læsning og stavning ikke automatiseret i samme tempo som hos andre børn. Det betyder, at barnet kan være nødt til at bruge mere opmærksomhed og energi på noget, der for andre elever foregår mere automatisk.

Forestil dig, at dit barn får en opgave med en lang skriftlig instruktion. Inden barnet kan arbejde med det faglige indhold, skal det:

• Læse eller lytte til instruktionen

• forstå opgavens krav

• huske informationerne

• skabe overblik over rækkefølgen

• finde de relevante materialer og hjælpemidler

Hvis læsningen samtidig kræver meget energi, kan barnet miste overblikket eller have svært ved at komme i gang. Det kan komme til at se ud, som om barnet ikke forstår opgaven, selvom udfordringen i virkeligheden er, at for mange krav skal håndteres på én gang.

Kognitive skemaer kan skabe genkendelighed

Kognitive skemaer er mentale strukturer, som hjælper os med at organisere og forbinde vores viden. Man kan forestille sig dem som ”kasser” i hjernen, hvor viden og erfaringer bliver sorteret. Når dit barn møder en kendt model eller fremgangsmåde, skal det ikke begynde helt forfra. Barnet kan genkende opbygningen og bruge sin viden fra tidligere opgaver.

Det kan eksempelvis være:

• en fast rækkefølge til en skriveopgave

• en kort tjekliste

• en kendt skabelon

• et strategikort

• faste farver eller symboler

Strukturen fjerner ikke ordblindheden, men den kan mindske de krav, der stilles til barnets overblik og hukommelse. Det kan frigive mere energi til at forstå og arbejde med det faglige indhold.

Sådan kan du hjælpe dit barn

Du behøver ikke selv at kende alle funktionerne i dit barns hjælpemidler eller kunne løse opgaven. Du kan i stedet være nysgerrig og hjælpe barnet med at finde en kendt fremgangsmåde.

Prøv eksempelvis at spørge:

• Hvad er det første, du skal gøre?

• Har du en model eller tjekliste, du kan bruge?

• Har du prøvet en lignende opgave før?

• Hvilken strategi hjalp dig sidst?

Når dit barn ved, hvad næste skridt er, kan opgaven føles mere overkommelig. Det kan skabe ro, styrke selvstændigheden og give barnet bedre mulighed for at vise den viden, det faktisk har.I mine undervisningsmaterialer arbejder jeg derfor med korte forklaringer, visuel støtte og genkendelige fremgangsmåder. Du kan læse mere om, hvordan og hvorfor jeg udvikler undervisningsmaterialer til ordblinde elever.

Kilder:

Børne- og Undervisningsministeriet (2025): Nye tal om brugen af Ordblindetesten

Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder: Introduktion til ordblindhed i grundskolen

Norton, Beach og Gabrieli (2015): Neurobiology of Dyslexia

Munzer, Hussain og Soares (2020): Dyslexia: Neurobiology, Clinical Features, Evaluation and Management