Når store opgaver bliver uoverskuelige for ordblinde elever

Mange børn med ordblindhed oplever, at skoleopgaver hurtigt kan føles meget store og uoverskuelige. Det gælder især opgaver, hvor eleverne både skal læse, undersøge informationer og skrive længere tekster.

Når man som elev er udfordret i læsning og stavning, kan det være svært at vide, hvor man skal begynde. Resultatet bliver ofte, at opgaven føles så stor, at det er svært overhovedet at komme i gang.

At bryde opgaver ned i mindre dele

I min undervisning af ordblinde elever arbejder jeg derfor meget med at bryde opgaver ned i mindre og mere overskuelige dele. Det gør en stor forskel for mange børn.

For nylig arbejdede jeg med en pige i 6. klasse, som havde fået til opgave at vælge et land og skrive en rapport. I rapporten skulle hun blandt andet skrive om dyr, klima, økonomi og religion.For en elev med ordblindhed kan sådan en opgave hurtigt føles meget omfattende. Der er mange krav, og det kan være svært at overskue, hvor man skal starte.

Derfor begyndte vi med at dele opgaven op i mindre dele.

Til hvert emne brainstormede vi først alt det, hun allerede vidste i forvejen. Det gjorde vi ved hjælp af diktering. På den måde kunne hun fokusere på indholdet uden samtidig at skulle kæmpe med stavning. Herefter søgte vi efter mere viden på nettet, lyttede til tekster og dikterede de vigtigste informationer ind i et skema. Skemaet gjorde det muligt at samle viden om hvert emne ét sted.

Fra gang til gang får hun små lektier for. Fordi hun allerede har noget at arbejde videre med, er det langt nemmere for hende at komme i gang selv.

Vi bruger også farvekoder i skemaet. På den måde bliver det tydeligt, hvad hun allerede har skrevet om i rapporten, hvilke krav der er opfyldt, og hvad der stadig mangler. Det giver et godt overblik og gør opgaven mere overskuelig.

Strategier til stavning hos ordblinde elever

Undervejs i arbejdet oplevede jeg også noget, som virkelig gjorde mig glad. Eleven er blevet rigtig god til at stave ved hjælp af morfemer. Et godt eksempel var ordet saltvandskrokodille. Hun begyndte med at dele ordet op i mindre dele. Først stavede hun salt og derefter vand. Hun vidste, at der skulle være et bindebogstav s, og derefter skrev hun krokodille.

Da hun satte ordet sammen, blev hun i tvivl, fordi ordforslagene ikke dukkede op.

Men så brugte hun de regler om sammensatte ord, som vi tidligere havde arbejdet med. På den måde kunne hun selv vurdere, at ordet var korrekt.

Læse- og skriveteknologi kan ikke stå alene

Den oplevelse siger faktisk noget vigtigt om undervisning af ordblinde elever. Læse- og skriveteknologi kan hjælpe rigtig meget. Mange elever med ordblindhed har stor gavn af oplæsning, diktering og ordforslag. Men teknologien kan ikke stå alene.

Der er stadig mange situationer, hvor eleverne selv skal kunne noget grammatisk eller have strategier, der gør, at de begynder at stole på deres egne vurderinger. Det kræver struktureret og strategisk undervisning.

Og det er ikke altid noget, eleverne får mulighed for i den almindelige undervisning. Ikke fordi lærerne ikke vil, for det ved jeg selv fra min tid som lærer. Men fordi det kræver en anden form for undervisning og tid, som ikke altid er til rådighed i en almindelig klasse.

Når ordblinde elever får de rigtige strategier

Når opgaver bliver brudt ned i mindre dele, og når eleverne samtidig får konkrete strategier til stavning og skrivning, oplever mange børn med ordblindhed, at de faktisk godt kan løse opgaverne.

Den oplevelse er afgørende. For når eleverne begynder at få succes, vokser deres tro på, at de godt kan. Og netop den tro er ofte det første skridt mod større faglig selvtillid hos ordblinde elever.