Læse- og skriveteknologi til ordblinde børn - når hjælpemidler og struktur skal gå hånd i hånd
Mange ordblinde børn har i dag adgang til læse- og skriveteknologi som AppWriter eller IntoWords. Men at have adgang til hjælpemidlerne er ikke det samme som at kunne bruge dem sikkert og selvstændigt.
Det oplever jeg ofte i min undervisning.
Et barn kan godt have haft AppWriter eller IntoWords installeret i lang tid og stadig være usikker på, hvilke funktioner der kan bruges hvornår. Måske ved barnet ikke, hvordan skolebøgerne findes på Nota, hvor de downloadede bøger bliver gemt, eller hvordan oplæsning og ordforslag bedst bruges i forskellige situationer.
Og hvis barnet samtidig skal holde styr på bøger, filer, programmer, beskeder, opgaver og forskellige arbejdsgange, kan skolearbejdet hurtigt føles uoverskueligt.
Derfor handler god støtte til ordblinde børn efter min erfaring ikke kun om hjælpemidler. Det handler også om struktur, forudsigelighed og faste strategier.
Ordblindhed kræver allerede ekstra af barnet
Ordblindhed betyder ikke, at barnet har en dårlig hukommelse.
Men mange almindelige skoleopgaver kan kræve ekstra mental energi, når læsning og stavning ikke er automatiseret. Barnet skal måske både koncentrere sig om indholdet, betjene sit læse- og skriveprogram, huske en instruktion, finde den rigtige bog og samtidig holde styr på, hvad næste skridt er. Hvis barnet hele tiden skal huske alle disse ting på én gang, kan der være mindre overskud tilbage til det faglige. Her kan en tydelig struktur være med til at aflaste.
Når barnet eksempelvis ved:
hvor skolebøgerne ligger
hvordan en bog downloades fra Nota
hvilket program bogen skal åbnes i
hvilken funktion der kan bruges til oplæsning
hvordan ordforslag aktiveres og bruges
hvor opgaver gemmes
hvilken rækkefølge en opgave skal løses i
… behøver barnet ikke hver gang begynde forfra og finde ud af, hvordan det hele fungerer. Strukturen bliver på den måde en støtte, som frigiver mere opmærksomhed til selve undervisningen.
Det er ikke nok at have AppWriter eller IntoWords
Jeg møder mange børn, som har adgang til gode hjælpemidler, men som kun bruger en lille del af mulighederne.
Nogle bruger eksempelvis oplæsning, men kender næsten ikke ordforslagene. Andre kan få en tekst læst højt, men ved ikke, hvordan de selv finder og downloader deres skolebøger fra Nota. Det kan også være, at barnet kender funktionerne, når en voksen sidder ved siden af, men har svært ved selv at komme i gang.
Målet bør derfor ikke kun være, at barnet kender funktionerne. Målet er, at barnet efterhånden kan vurdere:
Hvad er svært for mig lige nu, og hvilket hjælpemiddel eller hvilken strategi kan hjælpe mig?
Det kræver undervisning og træning.
Derfor oprettede jeg LST-BASIS
På baggrund af de børn og familier, jeg møder, oprettede jeg holdforløbet LST-BASIS.
LST står for læse- og skriveteknologi, og jeg har valgt navnet BASIS, fordi eleverne arbejder med det fundament, de har brug for, før de kan blive mere selvstændige brugere af deres hjælpemidler.
På forløbet arbejder vi blandt andet med:
De grundlæggende funktioner i AppWriter eller IntoWords
Eleverne lærer de funktioner at kende, som kan kompensere for vanskeligheder med læsning og stavning. Vi arbejder blandt andet med oplæsning, ordforslag og relevante indstillinger, så eleven ikke bare ved, at funktionerne findes, men også bliver klogere på, hvornår og hvordan de kan bruges.
Nota og digitale skolebøger
Eleverne lærer at finde, downloade og gemme deres bøger fra Nota. Det kan lyde som en lille ting, men selvstændighed handler også om, at barnet ikke behøver hente en voksen, hver gang en bog skal findes eller åbnes.
Lyttelæsning
At kunne få en tekst læst højt er ikke nødvendigvis det samme som at kunne lyttelæse effektivt. Derfor arbejder vi også med at komme i gang med at lytte til lydbøger og bruge tale-til-tekst.
Struktur i skolearbejdet
Vi arbejder med faste arbejdsgange og med at skabe overblik. For nogle elever er netop denne del afgørende. Når der er styr på programmer, bøger og arbejdsgange, bliver der mindre, eleven skal holde styr på inde i hovedet.
Træning mellem undervisningsgangene er vigtig
En funktion bliver ikke automatisk en strategi, fordi den er blevet vist én gang. Derfor træner eleverne også mellem undervisningsgangene.
Ved siden af live-undervisningen får de mulighed for at øve de funktioner og arbejdsgange, vi har arbejdet med. På den måde bliver det ikke kun noget, de kan sammen med mig, men noget de gradvist kan tage med sig ind i deres egen skolehverdag.
Gentagelserne er vigtige, hvis barnet skal nå fra:
“Jeg har set, hvordan man gør” til: “Jeg ved, hvad jeg skal gøre, og jeg kan gøre det selv.”
Når barnet begynder at tro mere på sig selv
Noget af det, jeg allerede oplever på mine LST-BASIS-hold, er, at der langsomt sker en ændring hos eleverne. De bliver mere sikre på funktionerne. De spørger mindre om enkelte trin. De begynder at vide, hvad de selv kan prøve.
Og samtidig oplever jeg, at de langsomt begynder at tro mere på, at de faktisk godt kan. Det er en vigtig del af arbejdet.Formålet med læse- og skriveteknologi er ikke bare, at barnet lærer at trykke på de rigtige knapper.
Målet er, at barnet oplever:
Jeg har nogle redskaber, der hjælper mig. Jeg ved, hvordan jeg kan bruge dem. Og jeg kan i højere grad klare mit skolearbejde selv.
Det er det fundament, jeg gerne vil være med til at skabe på LST-BASIS.
