Ordblindeundervisning i Nordsjælland - små hold i Hørsholm
Tre lærerige dage med hjælpemidler, faglighed og fællesskab
Har du et ordblindt barn, som har brug for at blive mere sikker på at bruge AppWriter, IntoWords, Nota og mobiltelefonens hjælpemidler?
På mine små hold i Hørsholm får dit barn tre intensive dage med målrettet ordblindeundervisning, praktiske øvelser og fagligt fællesskab. Vi arbejder med de digitale hjælpemidler, som kan gøre skolearbejdet lettere, men også med de danskfaglige strategier, barnet har brug for, når det skal læse, stave og skrive med læse- og skriveteknologi. Herudover laver vi kreative og aktive opgaver, så dit barn bedre kan huske det lærte.
Målet er, at dit barn bliver mere selvstændigt og får bedre mulighed for at deltage aktivt i undervisningen på lige fod med sine klassekammerater.
Undervisningen foregår over tre dage kl. 9.00–14.00 og er tilrettelagt som fysisk holdundervisning i Hørsholm.
Det får dit barn ud af forløbet
Når dit barn deltager i holdundervisningen, lærer det ikke kun at finde de rigtige funktioner. Det lærer også, hvornår og hvordan hjælpemidlerne kan bruges i konkrete skoleopgaver.
Dit barn får blandt andet:
større sikkerhed i brugen af AppWriter eller IntoWords
kendskab til Nota og relevante funktioner på mobiltelefonen
konkrete strategier til stavning, læsning og skriftlighed
øvelse i at vælge det rigtige hjælpemiddel til en opgave
større selvstændighed i skolearbejdet
erfaring med skabeloner, videovejledninger og visuelle støtter
mulighed for at dele erfaringer med andre ordblinde børn
faglige succesoplevelser i et lille og trygt fællesskab
Selvtillid er en vigtig del af forløbet. Når dit barn oplever, at det kan løse opgaver og være aktivt med i undervisningen, kan troen på egne evner langsomt vokse.
Små hold på dit barns faglige niveau
Det er vigtigt, at undervisningen passer til både barnets alder og erfaring med læse- og skriveteknologi. Derfor opdeles holdene efter klassetrin og fagligt niveau:
nybegyndere fra 4. klasse
4.-5. klasse
6.-7. klasse
8.-9. klasse
De grundlæggende LST-funktioner skal være på plads, før vi bygger flere strategier og funktioner ovenpå. På den måde kan dit barn følge med i undervisningen og få flest mulige succesoplevelser.
Det faglige indhold og opgaverne tilpasses den enkelte aldersgruppe. Materialerne er særligt udviklet til børn med ordblindhed og består blandt andet af videovejledninger, visualiseringer, skabeloner, aktive øvelser og konkrete trin-for-trin-guides.
Eksempel på program for de tre undervisningsdage
Programmet er et eksempel på, hvordan de tre dage kan tilrettelægges. Det konkrete indhold varierer alt efter holdets målgruppe, klassetrin og erfaring med læse- og skriveteknologi. Både undervisningen, opgaverne og materialerne tilpasses, så de passer til børnenes faglige niveau og behov.
-
Hjælpemidler, stavestrategier og stavning
På den første dag lærer børnene hinanden og undervisningen at kende. Vi gennemgår de forskellige hjælpemidler og undersøger, hvordan de kan bruges i skolearbejdet.
Vi arbejder blandt andet med:
introduktion til forløbet og det faglige fællesskab
AppWriter eller IntoWords
Nota og relevante funktioner på mobiltelefonen
oplæsning, ordforslag og tale-til-tekst
konkrete stavestrategier
stavning af enkeltord
praktiske og aktive øvelser
-
På den anden dag er der fokus på læsning og tekstforståelse. Børnene arbejder med forskellige teksttyper og lærer at bruge oplæsningsfunktionerne aktivt.
Det handler ikke kun om at få en tekst læst højt, men også om at forstå og huske det vigtigste i teksten.
Vi arbejder blandt andet med:
forskellige teksttyper
teksternes formål og opbygning
oplæsningsfunktioner og relevante indstillinger
strategier før, under og efter læsningen
forståelse af fagtekster og andre skoletekster
praktiske læse- og forståelsesøvelser
-
På den tredje dag arbejder vi med at planlægge, skrive og forbedre tekster. Børnene lærer at skabe sammenhæng og en tydelig rød tråd samt at bruge deres hjælpemidler undervejs i skriveprocessen.
Vi arbejder blandt andet med:
idéudvikling og planlægning
opbygning af forskellige teksttyper
indledning, afsnit og afslutning
sammenhæng og en rød tråd
skabeloner og sætningsstartere
korrektur med AppWriter eller IntoWords
brug af kilder
afprøvning af det lærte i forskellige opgaver
refleksion over, hvilke strategier der fungerer bedst for den enkelte
-
Faglig eftermiddag for forældre
Forløbet afsluttes med en faglig eftermiddag for forældrene. Her får du indblik i, hvad dit barn har arbejdet med gennem de tre dage, og hvordan de forskellige hjælpemidler og strategier kan bruges i skolearbejdet.
Du får også konkrete råd til, hvordan du kan støtte dit barn derhjemme uden at overtage opgaven.
På forældreeftermiddagen arbejder vi blandt andet med:
de vigtigste funktioner i AppWriter og IntoWords
hvordan dit barn kan bruge Nota
gode vaner omkring læse- og skriveteknologi
hvordan du hjælper dit barn med at blive mere selvstændigt
hvordan du kan støtte uden at rette eller gøre arbejdet for barnet
dialogen med skolen om dit barns hjælpemidler og behov
Børnene får samtidig mulighed for at vise noget af det, de har lært gennem forløbet.
Jeg er uddannet lærer og cand.pæd. i dansk didaktik med speciale i ordblindhed og læse- og skriveteknologi. Derudover arbejder jeg som formidlingskonsulent hos Vitec MV, hvor jeg afholder kurser for lærere, der står bag læse- og skriveværktøjet IntoWords.
Jeg har stor erfaring med at undervise ordblinde børn på mindre hold på forskellige skoler. Her oplever jeg, hvordan et lille og trygt fællesskab kan give børnene faglige succesoplevelser og større tro på egne evner.
Derfor synes jeg også, at dit barn skal have mulighed for at lære og udvikle sig på et mindre hold sammen med andre børn, der kender nogle af de samme udfordringer.