Ordblinde elever til de skriftlige prøver i dansk: LST, læsestrategier og danskfaglig viden

De seneste uger har jeg undervist mange ordblinde elever i 8. og 9. klasse med fokus på de skriftlige prøver i dansk. Noget af det, jeg igen og igen oplever, er, at mange elever kun kender en del af de muligheder, deres læse- og skriveteknologi giver dem.

De har måske AppWriter eller IntoWords til rådighed. De ved, hvordan de får en tekst læst højt, og nogle bruger også ordforslag. Men når vi går lidt tættere på, er det ikke altid tydeligt for eleven, hvornår de forskellige funktioner kan hjælpe, og hvordan de bruges mest hensigtsmæssigt i den konkrete opgave.

Og det er vigtigt. For det er ikke nok at have adgang til læse- og skriveteknologi. Eleven skal lære at bruge teknologien strategisk.

Men der er også en anden vigtig pointe: Læse- og skriveteknologien kan ikke stå alene.

Fra funktion til strategi

Der er stor forskel på at kunne finde en funktion i AppWriter eller IntoWords og på at kunne bruge den på det rigtige tidspunkt. En elev kan fx godt vide, hvordan man får en tekst læst højt. Men ved eleven også, hvornår det er en fordel at lytte hele teksten igennem, og hvornår det er mere effektivt at lede efter en bestemt oplysning?

Eleven kan måske bruge ordforslag. Men har eleven strategier til, hvad man gør, når det rigtige ord ikke dukker op med det samme?

Og eleven kan måske bruge tale-til-tekst. Men ved eleven, hvornår det giver mening at diktere, og hvordan den færdige tekst bagefter skal gennemgås og rettes?

Det er netop overgangen fra at kende en funktion til at kunne anvende den strategisk, der er afgørende.

LST kan ikke erstatte danskfaglig viden

Læse- og skriveteknologi kan kompensere for nogle af de vanskeligheder, ordblinde elever møder med læsning og stavning.

  • Men teknologien kan ikke fortælle eleven, hvad der kendetegner et debatindlæg.

  • Den kan ikke afgøre, hvilken information i en tekst der er vigtigst.

  • Og den kan ikke vurdere, om en kilde er relevant eller troværdig.

Derfor skal eleverne samtidig have en danskfaglig værktøjskasse.

Det gælder blandt andet viden om teksttyper, modtager og formål, tekststruktur, læseforståelse, forskellige læsestrategier, kilder, korrektur og layout.

Det er samspillet mellem denne danskfaglige viden og læse- og skriveteknologien, der gør en forskel.

I læseprøven skal eleven kunne mere end at lytte

I læseprøven kan oplæsning være en vigtig støtte for en ordblind elev. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er hensigtsmæssigt at lytte til alt fra start til slut.

Eleven skal også lære at vurdere, hvordan en tekst skal læses eller lyttes til.

Nogle opgaver kræver, at eleven hurtigt danner sig et overblik over teksten. Andre kræver, at en bestemt oplysning findes. Og andre igen kræver, at eleven læser eller lytter grundigt og forstår det, der står på, mellem eller bag linjerne.

Her kan funktioner som oplæsning, markering og Ctrl+F være rigtig gode redskaber.

Men kun hvis eleven samtidig har en strategi for, hvad der skal findes og forstås.

I retskrivningsprøven kræver ordforslag også strategier

Ordforslag kan være en stor hjælp for ordblinde elever, men det er ikke en funktion, der automatisk giver det rigtige svar.

Eleven skal kunne lytte til forslagene, vurdere dem og vide, hvad der kan gøres, hvis det ønskede ord ikke kommer frem.

Det kan fx handle om at arbejde med ordets første lyde, dele ordet op, tænke i morfemer eller bruge andre stavestrategier.

Derfor bliver det igen kombinationen af faglig viden og teknologi, der hjælper eleven videre.

I skriftlig fremstilling skal eleven kende teksttypen

Det samme gælder, når eleven skal skrive. Tale-til-tekst kan hjælpe eleven med at få tanker ned på skrift. Ordforslag kan støtte stavningen, og oplæsning kan bruges i korrekturen.

Men ingen af funktionerne kan erstatte viden om, hvad eleven faktisk skal skrive.

Hvis opgaven beder om et debatindlæg, en artikel, et brev eller en anden teksttype, skal eleven kende teksttypens kendetegn.

  • Hvem er modtageren og afsender?

  • Hvad er formålet med teksten?

  • Hvordan skal teksten bygges op?

  • Hvilken tone passer til situationen?

  • Skal der bruges kilder, og hvordan skal de inddrages?

Først når eleven har styr på den del, kan læse- og skriveteknologien for alvor bruges som støtte til at få den gode tekst frem.

Eleven skal vide både hvad og hvordan

Når jeg underviser ordblinde elever frem mod de skriftlige prøver, arbejder jeg derfor ikke kun med funktionerne i AppWriter eller IntoWords.

Jeg arbejder med sammenhængen mellem tre områder:

Danskfaglig viden → strategi → læse- og skriveteknologi

Eleven skal først forstå, hvad opgaven kræver.
Derefter skal eleven have en tydelig strategi for, hvordan opgaven kan gribes an trin for trin.
Til sidst skal eleven kunne vælge de LST-funktioner, der bedst kan støtte undervejs.

Når de tre områder begynder at hænge sammen, bliver hjælpemidlerne ikke længere bare nogle funktioner, eleven ved findes. De bliver en naturlig del af elevens egen arbejdsmetode.

Strategier skal trænes, før prøven begynder

Det er svært at lære en ny arbejdsmetode midt i en prøve. Derfor er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at træne strategierne på forhånd og bruge dem igen og igen.

Målet er, at eleven efterhånden ikke behøver tænke så meget over selve arbejdsgangen.

Eleven ved fx: Jeg starter med at lytte opgaven. Jeg finder ud af, hvilken teksttype jeg skal skrive. Jeg undersøger modtager og formål. Jeg planlægger min tekst. Jeg bruger mine hjælpemidler undervejs. Og til sidst lytter jeg teksten igennem og retter den.

Den form for struktur kan skabe både større selvstændighed og mere ro.

Hjælp til de skriftlige prøver i dansk

Hvis dit barn er ordblind og går i 8. eller 9. klasse, kan det være en stor hjælp at arbejde målrettet med både danskfaglige strategier og læse- og skriveteknologi frem mod de skriftlige prøver.

Hos Grib Ordblindheden tilbyder jeg forskellige former for eksamenshjælp, hvor vi blandt andet arbejder med:

  • retskrivningsprøven

  • læseprøven

  • skriftlig fremstilling

  • læse- og skriveteknologi

  • konkrete strategier og faste arbejdsgange

Fokus er ikke kun på selve prøverne, men også på at gøre eleven mere sikker på, hvad opgaven kræver, hvordan den kan gribes an, og hvilke hjælpemidler der kan støtte undervejs.

Du kan læse mere om mine forskellige muligheder for eksamenshjælp og ordblindecamps her:

Læs mere om eksamenshjælp til ordblinde elever

Læs mere om ordblindecamps

Næste
Næste

Læse- og skriveteknologi til ordblinde børn - når hjælpemidler og struktur skal gå hånd i hånd